FOLKETINGET: I morgen skal Bertel Haarder stå skoleret på et samråd indkaldt af SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby.
- Det nærmer sig en farce. Det er nu syvende år i træk, jeg og mange andre råber vagt i gevær over de stigende klassestørrelser. Regeringens svar har hvert år været absolut passivitet. Det er jo helt uacceptabelt, for hvor går grænsen? Skal der sidde 50 elever i klasserne, før Bertel Haarder vågner op? Det vil jeg kræve et svar på i morgen.
SF har i foråret stillet forslag om et loft over klassestørrelserne sammen med Socialdemokraterne og Enhedslisten. Forslaget blev afvist af regeringen, og med dette års stigning er Nanna Westerby bange for, at fagligheden i gymnasiet bliver udhulet.
- SF er med i forliget om de gymnasiale uddannelser. Vi kan ikke acceptere, at regeringen lader det faglige niveau falde og frafaldet stige. Alle ved nemlig, at flere elever i klasserne betyder mindre faglighed. Undervisningsministeren er ansvarlig for kvaliteten af vores gymnasiale uddannelser, så jeg forventer, at Bertel Haarder med det samme vågner op og sørger for færre elever i klasserne, siger Nanna Westerby.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.