
HADERSLEV: Varbergparken i Haderslev har gennemgået en stor forvandling de senere år, og nu er fremgangen for boligområdet også officielt anerkendt. På Center for Boligsocial Udviklings seneste liste over særligt udsatte boligområder - den, der også er kendt som 'ghetto-listen' - optræder Varbergparken ikke længere.
- Der er så mange områder i Danmark, der har fået en etiket som ghetto - vi har formået at fjerne den igen. Det er en kæmpestor nyhed ikke bare for os, men for Haderslev, siger Mohammed Téta, projektkoordinator for Haderslev Andels Boligforenings (HAB) særlige boligsociale indsats i Varbergparken.
Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing (S) ser det som et eksempel på, at en boligsocial indsats kan gøre en forskel, når man gør det i fællesskab.
Boligforeningen besluttede i 2001 at sætte massivt ind mod den udvikling, Varbergparken var på vej mod. Stigende kriminalitet og utryghed gav Varbergparken et dårligt ry, og lejlighederne blev sværere at udleje.
HAB iværksatte en helhedsplan, 'Vision Varbergparken'. Man satte ind mod kriminaliteten ved en lavere tolerance - en enkelt familie blev eksempelvis smidt ud, fordi den stod bag en masse ballade. Man ansatte den tidligere nærbetjent som 'jobcop' for at skaffe jobs til de unge i området - et arbejde, som hidtil har skaffet flere end 70 jobs til unge fra området.
Et andet initiativ, Spice, skulle aktivere områdets kvinder i et cateringprojekt. I dag leverer Spice maden til frokostordninger og selskaber mange steder i byen og landsdelen.
Og man satte ind med en omfattende renoveringsplan, der skulle gøre dårlige lejligheder attraktive.
Mest radikalt har det været, at man i samarbejde med Haderslev Kommune omdannede en blok af lejligheder til et plejehjem, sundheds- og genoptræningscenter, som i dag har betydet 300 arbejdspladser midt i området.
Formanden for Haderslev Andels Boligforening, Ole Aaris, er stolt og glad over det arbejde, der er udført:
- Jeg var sikker på, at vi kunne gøre en forskel, og det har vi også gjort. Måske kan andre også få øjnene op for, at Varbergparken er et godt og dejligt område af byen. Det er i hvert fald et bevis på, at det går den rigtige vej, siger Ole Aaris.
Samme spor følger HAB's direktør Christian Skovfoged, som også understreger, at arbejdet langt fra er slut endnu:
- Næste renovering i området er allerede på vej. Lejligheder skal forbedres og gøres mere lyse og luftige. Der vil komme stier, torve og legepladser, en ny udkørsel vil åbne området mere op for resten af byen - og en ny dagligvarebutik vil skabe mere liv i området. Der er meget arbejde endnu, men vi kan godt glæde os over det, vi har nået allerede, siger Christian Skovfoged.
- Man hører for tiden så meget om de stigende ghetto-problemer i Danmark. Og politikere drager til f.eks. Holland for at se, hvordan man kan løse problemerne. Jeg synes da, de skulle besøge Haderslev i stedet, tilføjer Christian Skovfoged.
mou
Fakta:
Ghetto-listen
Ifølge regeringens definition er der tre indikationer, der kendetegner ghettoer:
* antallet af indvandrere og flygtninge i et område.
* antallet af folk uden for arbejdsmarkedet.
* mængden af kriminalitet.
Varbergparken:
Varbergparken blev bygget i 1970'erne i Haderslevs østlige bydel af Haderslev Andels Boligforening; HAB.
Oprindeligt bestod området af 43.000 boligkvadratmeter fordelt på lejligheder i boligblokke på tre eller fire etager samt et 11-etagers højhus.
I dag er der Varbergparken ikke bare et opdateret boligområde, men også en arbejdsplads og et rekreativt område.
Der bor p.t. ca. 1.000 mennersker i 450 lejemål fordelt på 415 lejligheder og 35 rækkehuse.
Når man om ca. 10 år er færdig med ombygningen af lejligheder og forbedring af infrastruktur, vil der være blevet investeret tæt på 1 mia. kroner på at omskabe Varbergparken. Hovedparten fra Landsbyggefonden, resten fra Haderslev Kommune og HAB selv.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.