HADERSLEV: I sagen, JydskeVestkysten ruller frem om kreditkortmisbrug på en skole i Haderslev, viser det sig nu, at den økonomiske kontrol - og retningslinierne for kontrollen - ikke har været på toppen. Hvilket en ekstern revision påpegede tilbage i juni 2023. Stikprøvekontrollen i det administrative system NemØkonomi er ifølge revisoren designet, så det er umuligt at se, hvilke betalinger, der reelt er kontrolleret.
Kommunen har ikke konkrete krav for antal af stikprøver, men der skal udføres et ”passende” antal. Avisen har påvist, at der i alt har været 40 måneder, hvor en tidligere skolechef ikke foretog stikprøvekontrol af bilag, heriblandt den samlede periode hvor den tidligere skoleleder på Louiseskolen var ansvarlig for skolens økonomi, og hvor politiet nu undersøger et anmeldt misbrug.
Ifølge kommunens kasse- og regnskabspolitik skal ledelsen godkende alle regninger over 100.000 kr. JydskeVestkysten har tidligere afsløret, at den tidligere skoleleder på Louiseskolen i minimum et tilfælde har foretaget indkøb på over 100.000 kroner, som var delt op over flere fakturaer under beløbsgrænsen på de 100.000 kroner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.