
Morsø Kommunes sundhedsfremmende arbejde for plejepersonalet er kommet med i en ny pjece fra Beskæftigelsesministeriet, som indeholder 12 historier fra offentlige og private arbejdspladser, som har gjort noget ved arbejdsmiljøet, sundheden og sygefraværet.
Morsø Kommmune har ansat en sundhedsmedarbejder i et år, tilbyder medarbejderne gratis frugt og grønt, giver tilskud til fysiske aktiviteter i fritiden, opretter slanke- og livsstilsklubber og tilbyder gratis rygestop-kurser. (Billede fra pjecen taget af Jesper Voldgaard).
Gentofte Kommunes parkafdeling er i gang med at indføre helbredstjek for alle ansatte. Gartnerne har fået selvstyre og ansvar for eget arbejdsområde.
Brønderslev Kommunes plejehjem har indført powernapping for nattevagterne. De kan sove i 20 minutter. Det gør at de sover bedre om dagen og har lettere ved at omstille døgnrytmen.
Børnehuset Mælkebøtten i Ledøje-Smørum Kommune har afskaffet lysstofrør og indført mindre lamper og spots med halogenpærer eller glødepærer. Det giver et markant lavere støjniveau og færre konflikter mellem børnene. Desuden er en sitrende og irriterende fornemmelse i øjnene forsvundet.
- Med denne pjece vil jeg godt sætte fokus på de virksomheder, som gør en indsats. Med små ting i det daglige, som betyder så uendeligt meget i det lange løb.
- Nogle gange er svaret så enkelt, at man ikke kan se skoven for bare træer, skriver beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i forordet til pjecen.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.