dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Handicap-hjælpere får kontrakt

Ny overenskomst indgået mellem FOA og KL for overset gruppe
KORT NYT
24. JAN 2006 13.56
Landets flere tusinde handicaphjælpere, der hidtil har stået uden for overenskomstssystemet, har nu fået en kontrakt. FOA og KL har færdiggjort den kontrakt, der blev aftalt i forbindelse med overenskomstindgåelsen i 2005. Dermed har alle handicaphjælpere endelig muligheden for at være dækket af en aftale, der dækker løn- og arbejdsvilkår.

Handicaphjælperne har i mere end 25 år hverken haft en aftalt kontrakt eller en overenskomst for arbejdet.
Kommunerne har ifølge FOA været stærkt afvisende over for at indgå en overenskomst, da det formelt set er den enkelte handicappede, der er arbejdsgiver for handicaphjælperne.

FOA har på den anden side ikke villet udsætte hver eneste af landets handicappede for et krav om indgåelse af overenskomst. Derfor er resultatet nu blevet standard-kontrakten. Den enkelte handicappede kan så blot anvende standard-kontrakten og dermed have orden i løn- og arbejdsforhold for sine ansatte.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/handicap-hjaelpere-faar-kontrakt

GDPR