dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Handicappet skal betale erstatning

Handicappet dømt til at betale erstatning til handicaphjælper efter uberettiget afskedigelse. FOA efterlyser kommunal overenskomst
På vegne af en handicaphjælper i Thy, har fagforeningen FOA ? Fag og Arbejde i dag ved retten i Thisted vundet en sag om uberettiget afskedigelse af handicaphjælperen. Retten har tilkendt handicaphjælperen 47.205,18 kroner med tillæg af procesrente. Desuden skal den sagsøgte handicappede betale sagens omkostninger med 12.000 kroner.
(FOTO: Arkivfoto).

Handicaphjælperen blev bortvist af den handicappede uden opsigelse.
- Det er dybest set ulykkeligt at føre disse sager, sektorformand Karen Stæhr fra FOAs Social- og sundhedssektor.
- En handicappet har meget ofte ikke de nødvendige forudsætninger for at optræde som arbejdsgiver. Men når løn- og arbejdsvilkår bliver klart overtrådt, og ? som i dette tilfælde ? en handicaphjælper bliver bortvist uden opsigelse, så er vi nødt til at gribe ind, siger hun.

Den handicappede er arbejdsgiver
Det er ikke første gang, at handicappede er idømt store erstatsningsbeløb til tidligere ansatte. FOA har i 25 år presset på for at tegne overenskomst på området. KL har afvist ønsket med henvisning til, at det ikke er kommunen, men den enkelte handicappede, der formelt set er arbejdsgiver.

FOA gentager i dag opfordringen til, at KL indgår aftale om en overenskomstmodel, som er til at administrere for den enkelte handicappede, og samtidig sikrer de ansatte nogle flere minimumsvilkår.
- Vi kan leve med mange modeller for en overenskomst ? og problemet er for eksempel løst for de selvejende børnehaver. Her er det KL, der skriver under på overenskomsten, mens ansættelse og afskedigelse sker i den enkelte institution. Sådan et system vil passe fint til forholdet mellem den handicappede og handicaphjælperen, mener Karen Stæhr.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/handicappet-skal-betale-erstatning

GDPR