
FAABORG-MIDTFYN: Faaborg-Midtfyn Kommune har dags dato indgået en fratrædelsesaftale med kommunaldirektør Helene Bækmark. Aftalen har virkning fra 1. oktober 2019.
- Jeg vil gerne takke Helene Bækmark for en loyal og dedikeret indsats som kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune de seneste 3,5 år, siger borgmester Hans Stavnsager (S) og tilføjer:
- Der har i perioder været meget kritik af Helene Bækmark i offentligheden – en kritik, som jeg har fundet urimelig. Men disse ydre forhold har skabt så vanskelige arbejdsvilkår for kommunaldirektøren, at det er bedst for alle parter, at vores samarbejde afsluttes. Jeg ønsker ikke, at Helene Bækmark skal belastes yderligere, og jeg ønsker ikke, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal leve med en fortsat usikkerhed om vores administrative ledelse.
Helene Bækmark var involveret i en habilitetssag omkring engagementet af et revisionsfirma med hendes bror som direktør, hvor kommunen blev beskyldt for nepotisme.
Det er aftalt, at Helene Bækmark indtil udgangen af november 2019 driver udviklingsarbejdet med Øhavsmuseet videre.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.