
I nogle kommuner betaler man gennemsnitligt væsenligt mere grundskyld end i andre, det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I 2024 var det borgere i Rudersdal og Hørsholm, der betalte den største gennemsnitlige grundskyld pr. ejerbolig på hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr., hvorimod Aabenraas borgere betaler mindst med et gennemsnit på 2202 kr.
Det er kun i sjællandske kommuner, hvor grundskylden overstiger 15.000 kr i gennemsnit pr. ejerbolig. I næsten hele Jylland er gennemsnittet under 10.000 kr., og i store dele af Jylland er gennemsnittet under 5000 kr. pr. ejerbolig.
På landsplan var den gennemsnitlige grundskyld 8.001 kr pr. ejerbolig, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023.
Den nye ejendomsskattelov har medført nye og højere vurderinger af grund- og ejendomsværdier. Til gengæld er boligskatteprocenten og dermed også grundskyldspromillen blevet sænket i samtlige kommuner.
Store forskelle
De store forskelle skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner.
På grund af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Det betyder, at når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret.
Som sagt varierer grundskyldspromillen fra kommune til kommune. Den fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af kommunens årsbudget. Grundskyldspromillen må ikke overstige 30 promille. Den højste grundskyldpromille har Varde med 17,7, og den laveste findes på i Frederiksberg med 3,1 promille.
I 2024 blev der betalt 22,2 mia. kr. i grundskyld på landsplan, hvoraf grundskyld fra boligejere udgjorde 61,3 pct. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.