
Aftalen, som baner vej for en socialdemokratisk regering, kommer til at afstikke en ny politisk kurs, og den får stor betydning for både regioner og kommuner.
I regionerne kan man ånde lettet op, for et centralt punkt i den 18 sider lange aftaletekst er et løft om at videreføre regionerne og tilmed styrke den decentrale sundhedspolitik. Dermed bortfalder den tidligere regerings beslutning om at nedlægge regionerne efter udløbet af den nuværende valgperiode. I aftaleteksten hedder det:
At regionerne videreføres, så der sikres et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse.
Den kommende regering vil styrke sundhedsvæsenet på flere fronter, og det får også betydning for både regioner og kommuners manøvrerum, selvom de konkrete tiltag ikke er beskrevet og - nok så vigtigt - finansieringen ikke konkretiseret. Aftalen har følgende løfter på sundhedsområdet:
At kvaliteten og forebyggelsen i sundhedsvæsenet styrkes og at forholdene for patienter, herunder vilkårene for fødende, forbedres.
At der uddannes og ansættes mere sundhedsfagligt personale, og at arbejdsforholdene forbedres, så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet. Samtidig skal det sikres, at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
At der skabes en større sammenhæng og et bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og regioner.
At der iværksættes en målrettet indsats for at sikre flere praktiserende læger i hele landet.
Infrastrukturplanen skal ændres
Hvorvidt den kommende regering vil ændre den netop indgåede infrastrukturplan, som den tidligere regering indgik med DF, er ikke direkte nedfældet i papiret, men noget skal laves om, og det kommer givetvis også til at få betydning for trafikforligets mange lokale tiltag. For kollektiv trafik skal fylde mere i en ny aftale, fremgår det af teksten:
En ny regering vil forhandle en aftale om infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i langt højere grad indgår. Det kræver blandt andet investeringer i den kollektive transport og cyklisme.
Om det betyder færre kilometer motorvej og en relancering af timemodellen med hurtige tog mellem landets største byer, må de kommende dage og uger vise.
Klima får afgørende betydning for den fremtidige politik - også på lokalt plan med energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger.
Klimahandlingsplanen får geografisk betydning for kommunerne, for der skal være mere skov og mindre bebyggelse, fremgår det tekstens løfter, hvor man vil:
Skabe større biodiversitet og mere skov. Der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås.
Af klimahandlingsplanen fremgår det desuden, at der skal satses på både havvindmøller og kystsikring.
Minimumsnormeringer uden tal
På det sociale område vil den kommende regering forbedre forhold for både børn og personale i daginstitutionerne og folkeskolen gennem en 'ambitiøs børneplan'. Der sættes ikke direkte tal på, men regeringen vil:
Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.
Sikres uddannelse af mere pædagogisk personale.
Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske træk.
Slut med omprioriteringsbidrag - større spredning af uddannelse
Aftalepapiret afskaffer omprioriteringsbidraget og stopper dermed de årlige nedskæringer på uddannelse fra den kommende finanslov, for der skal investeres i uddannelse. Blandt andet gennem flere praktikpladser der skal bidrage til, at de op imod 50.000 unge, der i dag står uden uddannelse eller job, kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.
For kommunerne er det interessant, at uddannelser skal spredes ud over landet. Den kommende regering vil arbejde for at:
Sikre uddannelser i hele landet. Alle unge skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor. Derfor vil en ny regering udarbejde en plan med henblik på en bedre geografisk spredning af velfærdsuddannelserne og adgang til ungdomsuddannelser i hele landet samt sikre at de lukningstruede VUC’ere kan fortsætte.
Flere almene boliger
Kommunernes boligpolitik får også ord med på vejen i aftale papiret, som lægger op til flere almene boliger. Her hedder det blandt andet:
I de større byer har mange mennesker med almindelige lønninger ikke råd til at bo. For at imødegå det, er der blandt andet brug for et opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger, samt at kommunerne får mulighed for at stille betingede byggetilladelser, hvor op til en tredjedel af nye boliger skal være almene og opføres hurtigt.
Slut med New Public Management?
Endelig lægger aftalegrundlaget op til et opgør med den stramme ledelsesstyring i den offentlige sektor og dermed også i ledelsesstrategien i kommuner og regioner. Det skal udmøntes i mindre papirarbejde og registrering, større fleksibilitet i forhold til arbejdstid og mere ytringsfrihed for de offentligt ansatte, fremgår det af følgende tekst:
Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne.
Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen. En ny regering vil også arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette forhold skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.
Give bedre muligheder for fuldtid, mindre sygefravær og frafald mv. Flere deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker at gå på fuldtid, bør have mulighed for det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.