Regeringen agter at afsætte en pulje på fire mia. kr. til at opføre mellem 13 og 20 nærhospitaler. Det fremgår af regeringens udspil "Tættere på II", som er præsenteret onsdag morgen.
Det har længe været et spørgsmål, præcis hvad der udgør et nærhospital. I regeringens udspil er det formuleret således:
"Nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og for eksempel almen praksis, som tilbyder borgere med for eksempel flere kroniske lidelser eller samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom et sammenhængende og nært sundhedstilbud."
De fire mia. kr. skal dække "op til 20" nærhospitaler. Regeringen har i sit udspil fundet 13 lokationer.
- Skagen
- Nykøbing Mors
- Tarm
- Skive
- Grenaa
- Tønder
- Fredericia
- Nyborg
- Fyn
- Nakskov
- Næstved
- Kalundborg
- Frederikssund
- Helsingør
Udspil senere på året
Præcis hvilke funktioner nærhospitaler skal varetage, skal dog fastlægges af Sundhedsstyrelsen.
Dermed er det ikke endeligt fastlagt. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer der senere på året et decideret sundhedsudspil fra regeringen.
Der er dog i regeringens udspil onsdag allerede nævnt en række undersøgelser og kontrolbesøg, der ifølge regeringen er relevant for nærhospitalerne.
Eksempelvis er det beskrevet sådan, at et røntgenbilleder, blodprøver eller EKG, der skal bruges til behandling på et hospital eller ved egen læge, skal kunne foretages på et nærhospital.
Det kan også være type 2-diabetes-, KOL- eller hjertekar-kronikere, der kan gå til kontrol på besøg på et nærhospital i stedet for et af de nuværende sygehuse.
Bygninger, materiel og it
De fire mia. kr. skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer, der er nødvendige for at danne nærhospitalerne. Det fremgår ikke af udspillet, hvor pengene til driften - altså eksempelvis løn til personale - skal komme fra.
Regeringens udspil har også en udvidelse af akutberedskabet, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.
Her skal der findes yderligere fem til ambulancer eller akutbiler, siger Heunicke.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.