HERNING: Herning Kommune har med øjeblikkelig virkning ophævet samarbejdsaftale med den største af fire private leverandører af pleje og praktisk hjælp, ABC Rengøring og Pleje, oplyser kommunen.
En kvalitetskontrol har ført til, at 193 borgere nu skal have ny leverandør under fritvalgsordningen. Beslutningen er taget, efter at Visitationsenhedens kvalitetskontrol har vist væsentlig misligholdelse af kontrakten.
Social- og sundhedsdirektør, Leif Westmark, beklager, at 193 borgere bliver tvunget til at vælge ny leverandør.
- Alle berørte borgere vil modtage et brev tirsdag, hvor vi dels orienterer om beslutningen og dels informerer om ordningen med frit valg af leverandører af hjemmehjælp.
Herning Kommune har et tæt samarbejde med private leverandører inden for hjemmeplejen - nu er der tre tilbage.
- Ophævelsen af kontrakten med ABC Rengøring og Pleje ApS er et enkeltstående tilfælde. Vi har meget gode erfaringer med det samarbejde, vi har med de øvrige private leverandører på område, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget Christen Dam Larsen.
Han ser gerne, at det private og offentlige samarbejde udbygges yderligere i de kommende år, da kommunen sætter stor pris på fritvalgsordningen og den fleksibilitet den giver borgerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.