HERNING: Byrådet i Herning vil forbyde rockerklubben Comanches at opholde sig i et område i Hammerum øst for Herning, hvor klubben er i gang med at etablere klubhus. Det oplyser borgmester Dorte West (V) til DR.
- Vi varsler dem om, at vi påtænker at udstede et forsamlingsforbud mod den ejendom og Comanches, og så har parterne indtil den 22. april til at komme med kommentarer, fortæller hun.
Forbuddet sker i et samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi, som har slået fast, at man sammen med kommunen vil "ånde dem i nakken". Tidligere er det lykkedes at drive Black Army ud af kommunen og Satudarah ud af Struer, påpeger politiet. Også en række andre kommuner har benyttet sig af muligheden for at sætte ind mod rockeres klubhuse.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.