I et brev har HK/Kommunal krævet, at kommunen enten dokumenterer påstanden eller udsender et dementi. Det skete 29. oktober, og da borgmesteren ikke har reageret på henvendelsen, overvejer HK/Kommunal nu at gå rettens vej.
Faglig sekretær i HK/Kommunal, Pia Lund Jeppesen, siger til HK/Kommunals hjemmeside, at det undrer hende, at kommunen ikke bare retter den fejl, den har begået.
- Hvorfor skulle Hanne Olesen lyve om oplysninger, der er så nemme at tjekke, og som hun i øvrigt har fået af kommunen selv, spørger Pia Lund Jeppesen.
Tommy Dinesen oplyser, at han i løbet af denne uge vil svare på henvendelsen fra HK/Kommunal. Hvad svaret bliver, vil afhænge af, hvad økonomiudvalget får ud at se nærmere på sagen. Han mener, at Hanne Olesen har mistolket en pressemeddelelse, som kommunen har udsendt.
HK/Kommunal anser sagen for at være vigtig, fordi beskyldningerne mod Hanne Olesen er skadelige for hendes muligheder for at fungere som tillidsmand.
HK/Kommunal har krævet, at hun får foretræde for det samlede økonomiudvalg, så hun kan redegøre nærmere for situationen, og så hun kan få belyst de arbejdsvilkår, hun som tillidsrepræsentant skal arbejde under.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.