MIDTJYLLAND: Sagen om midtjyske amputationer, som kunne være undgået, kan strække sig helt tilbage til 2007, viser analyse. Det møder kritik fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der mener, alarmklokkerne brude have ringet, skriver Avisen Danmark. Hidtil har det lydt, at op mod 90 patienter årligt siden 2016 kan have fået amputeret et eller flere ben, selvom det kunne være undgået. Men problemet kan have stået på i minimun 15 år.
I en omfattende analyse af karkirurgien i Region Midtjylland fremgår det, at der hvert år siden 2007 blev lavet markant færre amputationsforebyggende operationer i Midtjylland sammenlignet med det øvrige Jylland. Samlet blev der i perioden 2007-2020 lavet mindre end halvt så mange af de forebyggende operationer. Derudover havde afdelingerne i Aarhus og Viborg den klart højeste amputationsrate i perioden, og i 2012 var den helt oppe på det dobbelte af landsgennemsnittet.
- Har jeg ret i min analyse, så giver færre amputationsforebyggende behandlinger flere amputationer. Og så startede det her problem i hvert fald allerede i 2007, fortæller Kim Houlind, der er forskeren bag analysen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.