HOLBÆK: I Holbæk har alle partier i byrådet siden KV21 været repræsenteret i økonomiudvalget - dog ikke De Konservative, som efter en fejl i konstitueringsforløbet ikke kom med. Noget med en overset mail. Men det rettes der op på nu, skriver sn.dk.
Venstre fik ligesom borgmesterpartiet S to pladser, og det har siden valget afstedkommet flere lidt syrlige bemærkninger fra K om det manglende sæde i udvalget.
Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) har nu fundet det rimeligt at få det løst, og det sker ved at udvide udvalget fra ni til 11 og samtidig reducere børne- og skoleudvalget fra syv til fem medlemmer, så ændringerne ikke giver ekstra udgifter. Kurt Næsted (K), der træder ind i økonomiudvalget til maj, rettede på byrådsmødet en stor tak til borgmesteren for at have indstillet ændringen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.