Politisk brandvarm æbleskive: Hovedstads-udligningen. En klub for de rige eller en retfærdig og nødvendig ordning?
13. DEC 2005 7.32
Den særlige hovedstadsudligning betyder, at omkring to milliarder kroner omfordeles imellem 50 kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.
Skal det blive ved med at være sådan?
Fattige kommuner i provinsen mener afgjort nej, og det har de gjort længe. De mener ikke, at det er rimeligt, at et område der rummer stort set alle de velhavende kommuner i Danmark på den måde får lov til at beholde et stort beløb for sig selv.
Ordningen blev indført fordi der engang var store forskelle imellem hovedstadskommunernes beskatningsniveau ? mellem rig og fattig. Men det er der slet ikke i samme grad i dag, pointerer de fattige kommuner i Danmarks yderkanter, især med samlet røst fra foreningen Det Skæve Danmark.
Ordningen skal under alle omstændigheder ændres i et eller andet omfang, fordi hovedstadsområdet geografisk ændres ved kommunesammenlægningerne. Men der er stor forskel på, hvor drastisk der gås til værks i de syv modeller, som embedsmændene har lagt frem.
I forslaget til en reform indgår syv modeller: Tre hovedmodeller og fire variationer af den ene hovedmodel. I alle tre hovedmodeller bevares en hovedstadsudligning tilnærmelsesvis som den, vi har nu.
Kun to af de syv modeller er mere radikale:
Model 1.1 opererer med en mere snæver afgrænsning af hovedstaden, som kun omfatter af de nye 25 kommuner, mens ni af de hidtidige hovedstadskommuner ikke længere er med.
Model 1.2 opererer med helt at afskaffe hovedstadsudligningen. Det vil betyde væsentlige tab for kommuner som Brøndby, Albertslund og Ishøj, mens kommuner som Hørsholm, Vallensbæk, Dragør, Rudersdal og Gentofte vil have størst fordel af sådan en model.
Skal det blive ved med at være sådan?
Fattige kommuner i provinsen mener afgjort nej, og det har de gjort længe. De mener ikke, at det er rimeligt, at et område der rummer stort set alle de velhavende kommuner i Danmark på den måde får lov til at beholde et stort beløb for sig selv.
Ordningen blev indført fordi der engang var store forskelle imellem hovedstadskommunernes beskatningsniveau ? mellem rig og fattig. Men det er der slet ikke i samme grad i dag, pointerer de fattige kommuner i Danmarks yderkanter, især med samlet røst fra foreningen Det Skæve Danmark.
Ordningen skal under alle omstændigheder ændres i et eller andet omfang, fordi hovedstadsområdet geografisk ændres ved kommunesammenlægningerne. Men der er stor forskel på, hvor drastisk der gås til værks i de syv modeller, som embedsmændene har lagt frem.
I forslaget til en reform indgår syv modeller: Tre hovedmodeller og fire variationer af den ene hovedmodel. I alle tre hovedmodeller bevares en hovedstadsudligning tilnærmelsesvis som den, vi har nu.
Kun to af de syv modeller er mere radikale:
Model 1.1 opererer med en mere snæver afgrænsning af hovedstaden, som kun omfatter af de nye 25 kommuner, mens ni af de hidtidige hovedstadskommuner ikke længere er med.
Model 1.2 opererer med helt at afskaffe hovedstadsudligningen. Det vil betyde væsentlige tab for kommuner som Brøndby, Albertslund og Ishøj, mens kommuner som Hørsholm, Vallensbæk, Dragør, Rudersdal og Gentofte vil have størst fordel af sådan en model.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
