
Kritikken af det sindrige og komplicerede system begyndte så småt at ulme midt i 80?erne, da de fattige og små kommuner samlede sig i foreningen Det Skæve Danmark. Der blev ikke udlignet nok, mente de skæve kommuner. Det blev for de fattige kommuner mere og mere åbenlyst, at de ikke kunne levere samme service for færre penge.
Her 20 år efter er konflikten i grundtrækket stadig den samme i al sin enkelhed: Forskellene på rige og fattige kommuner. Hvor stor må den være? Hvem skal hjælpe hvem?
Det virkeligt ømme punkt er det beløb, der flyttes fra de rige til de fattige. Det er ikke stort nok, mener de fattige kommuner.
I 2005 blev der overført 5,4 mia. kr. fra hovedstadskommunerne til provinsen.
Provinskommunerne foreslår en højere udligning.
I hovedstaden synes man omvendt, at udligningen er gået for vidt. Niveauet behøver ikke blive højere. Argumentet er, at borgerne ikke får nær så meget for deres penge i hovedstadsområdet, hvor det er meget dyrere at bo og leve end i provinsen.
Ligefrem at argumentere for at sænke udligningsniveuet er der så til gengæld nok ingen, der vil. Det er trods alt for dårlig en sag.
I dag er udligningsniveauet på 45 procent, dvs. at de rige kommuner betaler 45 procent af den merindtægt, som de har i forhold til gennemsnitsindtægten. Helt så enkelt er regnestykket i virkeligheden ikke, men det vender vi tilbage til en anden dag i julekalenderen.
Udspillet fra Finansieringsudvalget tegner til, at niveauet godt kunne gå hen og blive hævet en smule. I en af modellerne foreslår udvalget et niveau på 50 procent.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.