Den sociale ulighed i uddannelsessystemet vokser. Problemet udspringer af folkeskolen, mener eksperter
I 1981 havde 39 procent af de 25-årige ikke en uddannelse efter folkeskolen og var heller ikke i gang med én. I 2001 var denne restgruppe skrumpet til 21 procent. Men i familier, hvor begge forældre er ufaglærte, står 35 procent af børnene stadig uden uddannelse, når de er 25. Det viser en undersøgelse, som Niels Glavind, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget for Ugebrevet A4 fra LO.
Udbygningen af uddannelses-systemet har gavnet middelklassen, men efterladt en ny underklasse, der har svært ved at give deres børn den nødvendige opbakning.
- Vi må erkende, at årtiers forsøg på at bryde den negative sociale arv ikke er lykkedes. Omkring 10 procent af familierne har et andet liv og en anden opvækst end det store flertal. Det er ikke lykkedes at få dem med ? trods politisk vilje og et stort behandlersystem, siger Niels Ploug, der er forskningschef på Socialforskningsinstituttet (SFI).
De svage svigtes af folkeskolen
17 procent af alle danske unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder.
- Vi ser store grupper af unge, der kommer fra ressourcesvage hjem, går ud af folkeskolen uden ordentlige læsefærdigheder og aldrig bliver færdige med en ungdomsuddannelse, siger Torben Pilegaard, der er en af forskerne bag PISA-undersøgelserne.
En af Nordens førende socialforskere, professor Olli Kangas gæster for tiden SFI. Han kalder analysen bemærkelsesværdig.
- Vi ser et mønster, hvor den negative sociale arv stadigvæk spiller en langt større rolle i Danmark end i Finland. Jeg er overbevist om, at den store forskel skal findes i de to landes grundskoler, siger Olli Kangas.
Han mener at skolesystemet med til at opstille de normer, der præger kulturen i hjemmene.
- I Finland er faglig indlæring det helt centrale omdrejningspunkt i skolen. Der er et voldsomt pres på skolerne for at kunne vise, at deres elever lærer at læse og regne. I Danmark er skolesystemet mere decentralt og varieret med mange privatskoler. Samtidig har man et stort og et sympatisk fokus på de sociale dimensioner i indlæringen ? det skal være skægt at gå i skole. Men en konsekvens er blandt andet, at man ikke sender signaler til samtlige forældre om, hvor vigtig uddannelse er, siger han.
lg
Udbygningen af uddannelses-systemet har gavnet middelklassen, men efterladt en ny underklasse, der har svært ved at give deres børn den nødvendige opbakning.
- Vi må erkende, at årtiers forsøg på at bryde den negative sociale arv ikke er lykkedes. Omkring 10 procent af familierne har et andet liv og en anden opvækst end det store flertal. Det er ikke lykkedes at få dem med ? trods politisk vilje og et stort behandlersystem, siger Niels Ploug, der er forskningschef på Socialforskningsinstituttet (SFI).
De svage svigtes af folkeskolen
17 procent af alle danske unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder.
- Vi ser store grupper af unge, der kommer fra ressourcesvage hjem, går ud af folkeskolen uden ordentlige læsefærdigheder og aldrig bliver færdige med en ungdomsuddannelse, siger Torben Pilegaard, der er en af forskerne bag PISA-undersøgelserne.
En af Nordens førende socialforskere, professor Olli Kangas gæster for tiden SFI. Han kalder analysen bemærkelsesværdig.
- Vi ser et mønster, hvor den negative sociale arv stadigvæk spiller en langt større rolle i Danmark end i Finland. Jeg er overbevist om, at den store forskel skal findes i de to landes grundskoler, siger Olli Kangas.
Han mener at skolesystemet med til at opstille de normer, der præger kulturen i hjemmene.
- I Finland er faglig indlæring det helt centrale omdrejningspunkt i skolen. Der er et voldsomt pres på skolerne for at kunne vise, at deres elever lærer at læse og regne. I Danmark er skolesystemet mere decentralt og varieret med mange privatskoler. Samtidig har man et stort og et sympatisk fokus på de sociale dimensioner i indlæringen ? det skal være skægt at gå i skole. Men en konsekvens er blandt andet, at man ikke sender signaler til samtlige forældre om, hvor vigtig uddannelse er, siger han.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
