dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hver anden indvandrer er ukvalificeret til et arbejde

Mange indvandrere fra ikkevestlige lande har så få kvalifikationer, at de ikke kan bestride selv de dårligst lønnede job
KORT NYT
20. JUN 2005 7.04
Halvdelen af indvandrerne fra ikkevestlige lande mangler kvalifikationer til selv de lavest betalte ufaglærte job på det organiserede danske arbejdsmarked. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, skriver Politiken.

- De nye tal tyder på, at op mod halvdelen af den gruppe vil have problemer med at bestride et job, som modsvarer ufaglærtes mindsteløn, siger forskningschef Torben Tranæs, der netop har fremlagt dele af undersøgelsen på en konference hos Socialforskningsinstituttet.

Regeringen har netop indgået forlig med Dansk Folkeparti og S om en integrationspakke til 580 mio. kr., der skal skaffe 10.000 flere indvandrere i job. En hjørnesten i aftalen er, at job skal kunne betale sig, og derfor skal ægtepar på kontanthjælp fremover dokumentere mindst 300 timers ordinært arbejde i løbet af to år - ellers ryger den enes kontanthjælp.
Der er i dag cirka 10.000 ægtepar på kontanthjælp, og heraf udgør indvandrere 75-80 procent.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hver-anden-indvandrer-er-ukvalificeret-til-et-arbejde

GDPR