Knap hver femte lærer i udskolingen i folkeskolen har på et tidspunkt undladt at undervise i et eller flere emner, fordi de vurderer, at det er kontroversielt. Det viser en ny undersøgelse, som Vive har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.
Konkret viser undersøgelsen, at 19 pct. af lærerne i udskolingen i folkeskolen har fravalgt mindst et emne. Det samme gælder for lærerne i 7.-9. klasse i den frie grundskole.
Blandt disse er emner som kønsidentitet, krigen mellem Israel og Hamas, muhammedkrisen, koranafbrændinger og indvandring særligt fremtrædende på tidspunktet for undersøgelsens gennemførsel.
Ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet er det hyppigst fravalgte emne Muhammedkrisen og Muhammedtegningerne.
- Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selv om det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i pressemeddelelsen.
For gymnasiet er andelen af lærere, som har fravalgt et eller flere emner, 28 pct. ifølge undersøgelsen. Også her er det oftest Muhammedkrisen, der bliver fravalgt. 46 pct. af de lærere, som har fravalgt at undervise i et eller flere emner, har fravalgt at undervise i tegningerne.
Kontroversielle emner kan skabe debat og nye perspektiver
Undersøgelsen viser dog, at undervisning i kontroversielle emner for langt de fleste lærere forløber uden væsentlige udfordringer, uanset hvilket fag det foregår i.
De fleste lærere vurderer desuden, at undervisning i kontroversielle evner øger elevernes deltagelse. Disse fund udelukker dog ikke, at undervisning i kontroversielle emner kan være problematiske i sig selv.
Ifølge undersøgelsen oplevede 84 pct. af lærerne, at eleverne fandt undervisningen i et kontroversielt emne lærerig, mens 39 pct. af lærerne oplevede, at eleverne fandt det grænseoverskridende.
Men selv stærke følelsesmæssige reaktioner, herunder også negativt ladede reaktioner, kan have en positiv indvirkning i undervisningen. Reaktionerne kan sætte gang i refleksion og åbne for nye perspektiver på emnet.
- Vores analyse viser, at lærerne for det meste oplever positive og engagerede reaktioner på undervisning i kontroversielle emner. Elevreaktioner varierer dog ifølge lærerne på tværs af emner: Eksempelvis oplever elever emner som seksualitet og kønsidentitet som grænseoverskridende, mens emner som krigen mellem Israel og Hamas i større grad vækker vrede. Lærerne har oplevet få reaktioner fra elevernes forældrene, og det er næsten udelukkende i grundskolen, at lærerne oplever disse, siger projektchef Niels Peter Mortensen, der har ledet undersøgelsen.
De fleste lærere i undersøgelsen vurderer, at de føler sig fagligt klædt på til at undervise i kontroversielle emner. Det kan givetvis kædes sammen med, at lærerne gennem årene har samlet gode erfaringer med at undervise i kontroversielle emner.
I alt 721 lærere er blevet spurgt. De er fordelt på 233 lærere i udskolingen i folkeskolen, 167 lærere i udskolingen i de frie grundskoler og 321 i gymnasiet. Det er kun lærere, der underviser i dansk, historie, samfundsfag, religion, biologi og bioteknologi, som er blevet spurgt.
Faglige hensyn vægter højest
De hyppigste årsager er hensynet til den enkelte elev og ønsket om at undgå konflikter i klassen. Det gælder for knap halvdelen af de lærere, der har udeladt emner. Knap en tredjedel af lærerne peger på manglende mulighed for faglig forberedelse som en afgørende faktor for udeladelse, mens en fjerdedel af de lærere, der har udeladt et emne, angiver, at de ikke havde tid nok til at behandle emnerne ordentligt i undervisningen og derfor har valgt at udelade dem.
Endelig har knap en fjerdedel af de lærere, der på et tidspunkt har udeladt et emne, gjort det på grund af bekymringer for egen eller deres families sikkerhed.
Undersøgelsen viser dog samtidig, at der er færre end 10 lærere ud af de 721 lærere, der har deltaget i undersøgelsens spørgeskema der har modtaget trusler i forbindelse med deres undervisning i emner, der kan opleves som kontroversielle.
73 pct. af lærerne er ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at det er problematisk at udelade et emne fra undervisningen for at undgå kraftige reaktioner fra eleverne.
- Hvor den offentlige debat ofte fokuserer på pres og frygt, så viser denne undersøgelse, at udeladelser for lærerne i langt de fleste tilfælde har saglige og fagligt begrundede årsager, siger Niels Peter Mortensen.
Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvilke emner de pågældende lærere har fravalgt.
Mattias Tesfaye understreger i pressemeddelelsen vigtigheden af, at ytringsfriheden i skolen forsvares.
- Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende, siger han.
/ritzau/esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
