
Dels fordi alle skal betale omkring 250 kroner for den første times hjemmehjælp pr. måned.
Dels fordi kommissionen regner med at mange velfungerende og velstillede ældre helt vil undlade at søge om få timers hjemmehjælp, fordi de alligevel selv skal betale for hovedparten af den.
- Forslaget er udformet sådan, at vi prioriterer dem med størst behov. De skal fortsat have hjælp. Samtidig vil forslaget aflaste visitationen. Dem med et lille behov vil ikke gide at søge, forklarer professor Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus og medlem af Velfærdskommissionen.
Hun og et andet medlem, direktør i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Bente Hyldahl Fogh, gennemgik onsdag eftermiddag kommissionens forslag om brugerbetaling på sundhedsydelser og hjemmehjælp.
Hvad angår hjemmehjælp går forslaget ud på:
- At alle ældre betaler omkring 250 kroner for den første times varig og praktisk hjemmehjælp pr. måned. Der er allerede i dag brugerbetaling på den midlertidige praktiske hjemmehjælp.
- For ældre med indkomst over 115.000 kroner stiger brugerbetalingen gradvist fra 1 til 5 timer (ved indkomst på 500.000 kroner).
- Ingen kan komme til at betale mere end 1 procent af deres indkomst i brugerbetaling.
- Alene stigningen i antallet af ældre betyder, at vi får massive behov for hjemmehjælp og sundhedsydelser i fremtiden. Den offentlige sektor vil vokse i de næste mange år, alene på grund af behovet på ældreområdet, sagde Bente Hyldahl Fogh.
Kun en dråbe
Hun betegnede indtægterne fra brugerbetaling som yderst beskedne i forhold til finansieringsbehovet på ældre- og sundhedsområdet. Brugerbetalingen til hjemmehjælp vil give et provenu på 1,3 milliarder kroner årligt hvis det indføres i dag. Det er kun 10 procent af de samlede udgifter til praktisk hjælp.
Kommissionens samlede forslag til brugerbetaling på sundheds og ældreområdet vil give et provenu på 4-5 milliarder kroner årligt. Men kommissionens beregninger viser at det samlede finansieringsbehov til sundhed og ældre vil stige gradvist til 45 milliarder kroner om året i 2040. Brugerbetalingen er med andre ord langt fra nok.
- Og det er derfor at vi stiller en masse andre grimme forlsag om at afskaffe efter lønnen og så videre. Det er for at få råd til den offentlige service, vi har i dag, sagde Nina Smith.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.