I løbet af et halvt år har ti procent af landets kommunalpolitikere oplevet tegn på stress - enten fysiske tegn som søvnløshed og hjertebanken, kognitive tegn som svært ved at koncentrere sig eller udbrændthed.
Det viser spørgeskemaundersøgelsen "Politik under pres", som blev præsenteret af professor Helene Helboe Pedersen på en høring i Folketinget tirsdag eftermiddag. Omkring 1200 kommunal-, regionsråds- og folketingsmedlemmer medvirker.
Undersøgelsen er gennemført i efteråret og viser også, at det står endnu værre til med folketingsmedlemmer. Næsten hver fjerde af dem svarer, at de har oplevet stresssymptomer det seneste halve år.
Frister og papirer
For begge grupper gælder, at et flertal mener, at arbejdspresset går ud over kvaliteten af deres politiske arbejde.
Folketingsmedlemmer bruger ifølge undersøgelsen i gennemsnit omkring 60 timer om ugen på politisk arbejde, mens regions- og kommunalpolitikere bruger henholdsvis 24 og 25 timer i snit - som vel at mærke kommer oveni deres øvrige arbejde.
Politikerne blev i undersøgelsen præsenteret for en stribe forslag til, hvad der kan reducere stressniveauet. Her bakkede over halvdelen op om, at der bl.a. skal være længere frister for indkaldelse af møder, og at mødemateriale skal være klar tidligere, så man bedre kan planlægge sin tid og nå at forberede sig.
- Når jeg kigger på emnet udefra, så undrer det mig, hvorfor det er så svært at få planlagt møder og få omdelt materiale. Der er jo ikke akutte sager hver eneste dag, og det gør indtryk, at så mange oplever det som problem, sagde Helene Helboe Pedersen.
Trusler og chikane
En anden del af undersøgelsen handler om, hvor ofte politikere udsættes for trusler og chikane.
Som omtalt tirsdag morgen er problemet meget stort for folketingsmedlemmer. 20 procent af dem har været udsat for fysisk chikane såsom slag og skub i løbet af et halvt år, men det samme gælder også for 10 pct. af kommunalpolitikerne.
Tilsvarende har 15 pct. af de kommunale politikere oplevet trusler i løbet af et halvt år, mens det samme gælder 13 pct. af regionspolitikerne og hele 43 pct. af Christiansborg-politikerne.
Og 48 pct. af byrådsmedlemmerne har oplevet psykisk chikane som hadefulde beskeder, mens det samme gælder hele 80 pct. af MF'erne.
Kvinder og unge ændrer adfærd
Uanset typen af chikane får den en stor del af politikerne til ændre adfærd. De undgår at debattere på sociale medier eller minimerer deres tid her, eller de undgår at ytre sig om bestemte emner.
Især kvinder og yngre politikere selvcensurerer på den måde, viser undersøgelsen, mens især lidt ældre, mandlige politikere ikke lader sig gå på af chikanen.
Politikerne blev præsenteret for forskellige forslag til, hvad der kan gøres ved chikanen, fx støtteordninger, lovinitiativer, digital filtrering af sociale medier og mails, retningslinjer for god adfærd og vejledning om, hvordan man håndterer chikanen. Der var flertal for dem alle.
Også på dette område undrer professor Helene Helboe Pedersen sig lidt over svarene.
- Hvorfor er der ikke flere politikere, der kontakter nogen for at få hjælp? Hvorfor er det ikke helt klart, hvem man skal kontakte, spurgte hun.
Undersøgelsen viser i øvrigt, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på, hvad politikere fra forskellige partier bliver udsat for.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
