Hver tiende voksen må ikke stemme ved folketingsvalget

En stor andel af hovedstadsområdets 1,7 millioner voksne indbyggere har ikke mulighed for at deltage, når krydset skal sættes ved det kommende folketingsvalg den 1. november. Det skriver TV2 Lorry.

Andelen af voksne borgere på over 18 år i hovedstadsområdet uden stemmeret er nemlig stigende. Så meget, at hver syvende myndige er sat uden for direkte demokratisk indflydelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hovedstadsområdets 34 kommuner rummer 238.000 voksne borgere uden dansk statsborgerskab, og det skal man ifølge grundloven have for at kunne stemme ved folketingsvalg.

Svært at få statsborgerskab

Årsagen til den stigende andel uden stemmeret bunder især i to faktorer, forklarer Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det skyldes til dels, at vi lever i en stadig globaliseret virkelighed, hvor mange flere mennesker bevæger og bosætter sig på tværs af grænser. Og så skyldes det især, at vi i Danmark har gjort det stadig mere vanskeligt – og for nogle umuligt – at opnå statsborgerskab, siger han.

For hver valgperiode, der går, stiger andelen, så en stadig voksende andel af samfundet ikke kan deltage ved folketingsvalg.

Det har betydning for valget, påpeger eksperter. Både i forhold til resultatet og den endelige fordeling af mandater, men også valgdeltagelsen.

- De, der er udelukket fra at stemme, ville helt entydigt ikke stemme som landsgennemsnittet. Hvis de havde stemmeret, ville valgresultatet blive et andet. Vi taler ikke om, at ét parti pludselig får ti ekstra mandater, men det ville uden tvivl skubbe og omfordele mandater, siger Roger Buch.

- Vi ved, at det at stemme og deltage i valg ofte er et socialt anliggende. Så du kan måske have stemmeret, men hvis din omgangskreds ikke har, er sandsynligheden for, at du går ned og stemmer også lavere, siger Robert Klemmensen, valgforsker ved Lunds Universitet.

Ti pct. på landsplan

De seneste årtier er andelen af Danmarks voksne befolkning uden stemmeret steget. Fra omkring to procent tilbage i 1980’erne er andelen vokset, så den ved dette folketingsvalg for første gang runder ti procent på landsplan.

Det er dog især hovedstadsområdet, der trækker landsgennemsnittet op. Kommuner som Københavns, Høje-Taastrup og Ishøj, hvor hver femte eller flere ikke har stemmeret er medvirkende til dette.

Mens 14,7 procent af Region Hovedstadens myndige befolkning ikke har stemmeret, har de andre regioner væsentligt lavere andele. Syddanmark har den næsthøjeste andel med ni procent, mens Nordjylland har den laveste andel med 7,1 procent.

ak