
En stor del af det frivillige arbejde i Danmark ligger på fritidsområdet. Her udfører ca. 20 pct. af befolkningen frivilligt arbejde. For eksempel ved, at forældre tager en tørn i børnenes idrætsklubber og daginstitutions-bestyrelser. Ser man på forskellige grupper i befolkningen, er der især mange frivillige blandt dem med høj uddannelse, god indkomst og fuldtidsjob. De har travlt, men engagerer sig altså alligevel.
Den hyppigste anledning til at påtage sig frivilligt arbejde er opfordringer fra andre.
- Det er især folk, der i forvejen har høj status, der får opfordringerne. På den måde kan man sige, at arbejdsmarkedets hierarkier reproduceres i civilsamfundet, siger seniorforsker Inger Koch-Nielsen, Socialforskningsinstituttet.
Bredere rekruttering til frivilligt socialt arbejde
På sundheds- og socialområdet udfører 6 pct. af befolkningen frivilligt arbejde. De frivillige her har en anderledes profil. Her spiller udannelse og jobstatus ingen rolle. Tværtimod er efterlønnerne relativt stærkt repræsenteret: 11 pct. af dem laver frivilligt arbejde mod fx 6 pct. af de selvstændige og funktionærerne.
Unge er lige så loyale som andre
1/3 af de unge deltager i frivilligt arbejde. Deres begrundelse for at deltage er oftest interesse for en sag eller aktivitet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de er mere individualistiske og ?zappende? end tidligere generationer. De er lige så ?tro? mod det frivillige arbejde som andre. Der er ikke flere blandt dem end blandt andre, der udfører frivilligt arbejde, som har besluttet eller overvejer at stoppe med det. Det gælder ca. 1/4 af alle frivillige, uanset deres alder.
Undersøgelsen indgår i et større internationalt forskningsprojekt om frivilligt arbejde: The Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project , som bl.a. Norge, Sverige, Belgien og USA deltager i. Inger Koch-Nielsen har været projektleder på denne første danske delundersøgelse. Den vil blive fulgt op af flere i 2006. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.