dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hvilket sygehus skal lukke?

Region Hovedstaden på økonomisk katastrofekurs. Der skal spares så meget, at et af de helt store sygehuse risikerer lukning
17. MAR 2006 13.05
Herlev, Glostrup, Gentofte eller Hillerød? Sygehusledere, medarbejdere og sundhedspolitikere i hovedstadsområdet er spændte på, hvilket sygehus der står for skud, efter at Region Hovedstaden har opdaget et hul i økonomien på omkring 1,4 milliarder kroner. Det svarer til lønudgiften til samtlige ansatte på for eksempel Herlev Sygehus.

Ifølge den kommende regionsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S) er hullet opstået som følge af den nye finansieringsmodel på sygehusområdet, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt. Og hun får støtte fra Socialdemokraternes sundhedsordfører, Lone Møller.
- Det står nu helt klart, at regeringen vil udnytte de nye regioner til at skære de offentlige sygehuse i Region Hovedstaden ned. Samtidig er det påfaldende, at hovedstaden skal stå for skud, når regeringen laver ændringer og besparelser, siger Lone Møller.

Kamal Qureshi, sundhedsordfører for SF, mener også at det økonomiske kaos ligger i naturlig forlængelse af finansieringsmodellen fra 2005.
- Det stod da også i oppositionens betænkningsbidrag dengang, og det var da også det eneste tema i den regionale valgkamp i Hovedstaden, hvilke sygehuse der skulle overleve, siger Kamal Quereshi.

Dyrere sundhed i hovedstaden
Jakob Kjellberg, seniorforsker på Institut for Sundhedsvæsen, siger til Københavns Radio at politikerne ikke kan komme udenom at lukke et sygehus. Men selvom hovedstaden står overfor besparelser, vil man ikke være ramt hårdere end resten af landet. For hovedstadens sygehusvæsen har altid været dyrere end andre steder, siger Jakob Kjellberg til DR København.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, afviser at der bliver tale om en sygehuslukning.
- Lige nu spiller man lidt med musklerne. Jeg håber, man får det hele på plads i de kommende økonomiforhandlinger. Det er da klart, at man ikke skal spare på sygehusvæsenet overhovedet, siger Birthe Skaarup til DR København.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hvilket-sygehus-skal-lukke

GDPR