RANDERS: Det er ikke almindeligt, at der sidder 14 byrådsmedlemmer med om bordet, når der skal ansættes en ny direktør.
Det siger eksperter, som DK Nyt har talt med, efter at det i går kom frem, at navnene blev lækket på de ansøgere, der skulle til samtale om jobbet som social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers.
Sagen er meldt til politiet, og af anmeldelsen fremgår det, at kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt havde fået at vide fra flere kommuner, at de kendte navnene på kandidaterne, og at de havde fået dem fra byrådsmedlemmer i Randers.
Med i ansættelsesudvalget sad hele det ni mand store økonomiudvalg plus gruppeformanden fra de fem partier og lister, som ikke har en plads i økonomiudvalget. Altså i alt 14 politikere - plus repræsentanter for ledelsen og medarbejderne.
Usædvanligt
Det er helt usædvanligt mange, vurderer Kurt Klaudi Klausen, som er professor i offentlig organisation og ledelse på SDU.
- Man har selvfølgelig politikere med, når det drejer sig om topchefer. Men slet ikke hele økonomiudvalget, siger han til DK Nyt.
Hvis man har brug for at skabe størst mulig legitimitet, kan man dog godt argumentere for, at mange politikere skal med, tilføjer han.
- Jeg vil tro, det store udvalg hænger sammen med, at Randers Kommune har en kultur og forhistorie, hvor politikere flere gange er gået efter at få afskediget chefer. Der har jo været politisk chikane af administrative ledere, som har gjort, at det ikke er en attraktiv arbejdsplads, siger han.
- Men hvis man kigger på det fra en arbejdsgiverbetragtning, vil det vigtigste være, at vedkommende kan arbejde godt sammen med kommunaldirektøren og udvalgsformanden. De to skal i hvert fald være repræsenteret plus medarbejdersiden. Hvis man sidder med et meget stort udvalg, kan det blive svært at skabe konsensus, mener Kurt Klaudi Klausen.
Udvalg skrumper
Lars Muusmann fra rekrutteringsfirmaet Muusmann deltog i ansættelsen af den nye direktør i Randers. Han vil - naturligt nok - ikke kommentere lækken, men bekræfter, at det er usædvanligt med 14 politikere i et ansættelsesudvalg.
- Det har været en tendens gennem længere tid, at ansættelsesudvalgene er blevet klart mindre ved direktøransættelser, fortæller han til DK Nyt.
Det skyldes, at Ledelseskommissionen i sin rapport i juni 2018 påpegede, at mange udvalg var uhensigtsmæssigt store.
- Det har mange kommuner taget til efterretning. Jeg har kørt en del sager, hvor man tidligere sad 10-12 i et udvalg, men hvor man max er det halve nu, siger han.
- Det fungerer ikke så godt, når alle partier skal være repræsenteret. Typisk vil det være muligt at lave relevant repræsentativitet med fem-seks personer fordelt på både politikere, medarbejdere og embedsmænd, siger han.
Han mener dog, at samtalerne i Randers foregik fornuftigt trods det store udvalg.
- Det er jo ikke så meget antallet af personer, der gør, at der er sket et slip. Én person er nok, siger han.
Vant til at holde mund
Det samme påpeger Ulrik Kjær, professor og kommunalforsker på SDU.
- Lige netop i kommunerne sidder man hver eneste dag med cpr-numre og personoplysninger foran sig og er vant til at holde mund. Det er byrådsmedlemmer generelt rigtig gode til. Derfor er det usædvanligt, at navnene er blevet lækket i Randers, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
