Spørger man anbringelsesstederne, peger de ofte på besvær med at indordne sig under regler eller de unges misbrugsproblematikker som forklaringen på, at cirka 10 procent af anbragte unge løber væk.
Det skriver Københavns Professionshøjskole, som ikke køber forklaringen helt, da der, ifølge forskerne bag, mangler viden på området. I et nyt forskningsprojekt vil professionshøjskolen derfor undersøge, om der er andre årsager til, hvorfor de unge reelt set rømmer fra en anbringelse.
- Vi lægger ud med at se på, hvad det er for regler og relationer på døgninstitutionerne, der kan få de unge til at løbe væk – og hvad, der får dem til at blive, fortæller forsker og docent Ann-Karina Henriksen, som skal stå i spidsen for projektet.
Forskningsprojektet begynder i foråret og vil vare i tre år.
Løber til noget
Der er omkring 12.000 anbragte unge i Danmark, og mens to ud af tre af dem er i en plejefamilie, er resten på døgninstitutioner eller opholdssteder. Det er typisk de lidt ældre unge fra 12-13 års-alderen og frem med mere komplekse problemstillinger.
Forskerne skal i samarbejde med Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) udvælge de institutioner, der skal deltage i projektet. Her vil det være oplagt både at inddrage steder, der har mange rømninger – og steder, der har arbejdet med problematikken og fundet nogle brugbare løsninger, fortæller Ann-Karina Henriksen.
- De undersøgelser, vi kender til allerede, siger ret tydeligt, at de unge faktisk ikke bare løber fra noget – de løber også til noget. De løber fx for at blive en del af et fællesskab. Som der var en ung, der sagde: ’jeg vil jo bare gerne være et sted, hvor jeg er elsket’. Og det giver rigtig god mening at have det perspektiv med. Når de unge rømmer, er det faktisk er et svar på en reel udfordring, de oplever i deres anbringelse, og ikke bare små hverdagsproblemer, siger Ann-Karina Henriksen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.