Ikke for at angribe solfangere, men de bør tænkes ind i helheden

Af Jørgen G. Jørgensen, direktør Dansk Fjernvarme

Hvorfor er det lige, at solfangere som dem på taget af Højstrupskolen i Odense ikke rigtigt giver noget klimamæssigt? Det handler om, at Højstrupskolen ligger i et fjernvarmeområde. Og ja, skolen har sikkert store udgifter til energi. Lys, it og varme koster. Især hvis skolens bygninger ikke er energivenlige.

Et godt gæt er, vinduerne måske også trænger til at blive skiftet. Det kan der være energibesparelser i, ikke mindst i de koldeste vintermåneder. Det er noget helt andet med et solfangeranlæg, som har den bedste effekt i sommerferien, hvor skolen har mindst at bruge varmen til.

Fjernvarme i Danmark kommer fra mange forskellige kilder, især overskudsvarme fra elproduktion ( kraftvarme), affaldsforbrænding, overskudsvarme fra industriproduktion samt i stigende grad fra kilder som biomasse, solfangere, geotermi m. v.

Inden længe vil fjernvarme også i stigende grad komme fra vindmøllestrøm, da fjernvarme er et af de mest effektive midler til balancere de både stigende og svingende mængder vindmøllestrøm.

I Odense kommer fjernvarmen primært fra Fynsværket ( kraftvarme) og fra affaldsforbrænding. På Fynsværket vil en af blokkene om kort tid være halmfyret.

Fjernvarme gør, at vi i byområder kan gå efter at blive CO2-neutrale i stor skala med en effektivitet, der aldrig kan opnås ved individuelle anlæg på den enkelte matrikel, i modsætning til landområder, hvor problemet må løses i det enkelte hus. Men én skorsten på fjernvarmeværket er smartere end skorstene på hvert enkelt hus.

Samproduktion af el og varme ( typisk dobbelt energiudnyttelse) kan ikke ske på den enkelte matrikel, ligesom man på den enkelte matrikel heller ikke kan forestille sig f. eks. effektiv affaldsforbrænding eller udnyttelse af geotermisk varme. For solfangere gælder samme logik, de er smartere, billigere og mere effektive i kollektive anlæg, hvor kapaciteten kan udnyttes fuldt ud.

Fjernvarme er infrastruktur, der transporterer energi, altså et system. Det forudsætter helhedstænkning at få den bedste udnyttelse af en sådan infrastruktur. Derfor er det ikke alt, der glimter, der er guld. Og selvom det ikke har noget med klimaeffekten at gøre, vil jeg også gætte på, at Højstrupskolens solfangeranlæg har en ganske lang tilbagebetalingstid.

Dette er ikke et angreb på solfangeranlæg, tværtimod. De skal blot tænkes ind i helheden.

Der skyder for øjeblikket en række solvarmeanlæg op rundt hos fjernvarmeselskaber. Disse er storskala anlæg, hvor man direkte substituerer brændsler som naturgas og kul med solvarme.

Disse anlæg er bygget og dimensioneret til fjernvarmesystemets samlede behov, så man eksempelvis helt undgår fossile brændsler i sommerperioden.

Højstrupskolens og andre individuelle solfangeranlæg er småskala, og er ikke forbundet til fjernvarmesystemet. Selv om eleverne kan se solpanelerne på taget, så er det fejl-indlæring at fortælle dem, at det er vejen frem. Fordi det ikke er tænkt ind i helheden, men kun til matriklens grænse. Klimakampen har kun effekt, hvis vi tænker vores indsats ind i helheden, for ellers risikerer vi at lave større skade end gavn.

Gode hensigter gør det ikke alene.

Jørgen G. Jørgensen, direktør Dansk Fjernvarme