dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ikke reelt frit valg af daginstitution

Mange kommuner har brugt muligheden for at lukke ventelisten for børn, der ikke bor i kommunen
13. FEB 2006 9.01
Regeringen gav for godt to år siden forældre ret til at vælge daginstitution til deres børn i en anden kommune, end den de bor i. I praksis eksisterer det frie valg dog ikke for mange borgere, skriver LO?s ugebrev A4.
Kommunerne kan nemlig afvise at optage børn fra andre kommuner på venteliste, hvis efterspørgslen er så stor, at det kniber med at få plads i institutionerne. Den mulighed benytter mange kommuner sig af. Og dermed har forældre, der ønsker at sætte deres børn i en af disse kommuners daginstitutioner, reelt ikke en chance for at få deres ønske opfyldt.

En optælling, som A4 har foretaget på baggrund af kommunernes indberetninger til Styrelsen for Social Service, viser, at 40 kommuner per 1. februar 2006 har lukket ventelisten helt eller delvist for børn fra andre kommuner. Det svarer til omkring hver syvende kommune på landsplan.

Særligt lukket i hovedstadsområdet
Særligt hovedstadsområdet er lukket land. Over halvdelen af kommunerne i Københavns Amt har lukket ventelisten for samtlige 0-5-årige fra andre kommuner.
Hovedstadsområdet er med sin befolkningskoncentration og et stort antal borgere, der pendler til og fra arbejde på tværs af kommunegrænser, ellers et af de steder, hvor mange forældre kunne forventes at gøre brug af ordningen ? hvis de havde muligheden for det, skriver ugebrevet.

Ugebrevet A4?s optælling viser også, at antallet af kommuner med lukket venteliste har ligget stabilt på omkring 35-40 kommuner siden begyndelsen af 2004, da loven trådte i kraft. En række af disse kommuner har haft ventelisten lukket i al den tid, ordningen har eksisteret.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ikke-reelt-frit-valg-af-daginstitution

GDPR