
VORDINGBORG: Borgmester Bent Pedersen (A) og kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning er blevet renset af Indenrigsministeriet for påstande om kreativ omgang med kommunens budget-, regnskabs- og revisionsprocedurer, skriver Sjællandske. Det var Venstres byrådsmedlemmer Asger Diness Andersen og Bent Maigaard, der i januar 2004 bad Indenrigsministeriet se nærmere på kommunens praksis. De to byrådsmedlemmer mente blandt andet, at kommunen havde brugt 20 millioner kroner uden bevillingsmæssig dækning. Efter to år og et par rykkere har ministeriet så svaret ved at rense de to ledende personer i kommunen, - I hele denne valgperiode har ledende Venstre-medlemmer af byrådet igen og igen forsøgt at skabe det indtryk, at kommunens økonomiske dispositioner ikke var lige efter reglerne. Og det på trods af at vi har administreret vores kommune som alle andre - og efter de samme regler, vedtægter og regnskabscirkulærer, siger Bent Pedersen til avisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.