AARHUS: I løbet af de sidste mange år har Aarhus Kommune, staten og diverse aktører postet over 11 mia. kr. i projekt "Gellerup-parken", der skulle gøre området attraktivt at bo i, men alligevel konkluderer en TV2 Dokumentar "Ghetto", at der hverken er sket et langsigtet fald i anmeldelser om vold- og narkokriminalitet i Gellerup. Det skriver TV2 Østjylland.
I dag siger flere politikere, at indsatsen ikke har været god nok. Blandt andre gruppeformand i Venstre, Gert Bjerregaard, der mener, at "indsatsen har fejlet".
- Det er jo rystende, at de meget store planer som Aarhus Kommune har sat i verden og brugt rigtig mange milliarder på, at de stadig ikke virker. Måske endda tværtimod, stemmer Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne i.
Det er 10 år siden, at nedrivningerne i Gellerupparken begyndte. Og også rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (RV), mener, at det går den forkerte vej efter at have set de tal, som TV2 har fået udleveret af Østjyllands Politi ifm. dokumentaren. Det skriver TV2.
Tal for anmeldelser af grov kriminalitet i Gellerup-området viser bl.a., at der - siden arbejdet med helhedsplanen startede i 2015 - er sket en lille stigning. I 2015 modtog politiet 35 anmeldelser, mens det knap 10 år senere, i 2024, fik 43.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.