Indvandrere med handicap fejlfortolkes

Når handicappede med minoritetsbaggrund henvender sig til kommunen for at få hjælp, opstår der ofte en række misforståelser. To antropologer har i tre år undersøgt, hvad der sker i mødet mellem familier med etnisk minoritetsbaggrund og sagsbehandlerne på handicapområdet i København. Og undersøgelsen viser, at mødet ofte er præget af fejlfortolkninger, sproglige misforståelser eller stereotype forestillinger om kultur og religion. Ting, der alt sammen betyder, at borgerens behov ikke altid bliver dækket.

Et centralt problem er den udbredte forestilling om, at handicap for etniske minoriteter er forbundet med en særlig skam, og at de derfor gemmer de handicappede af vejen, og at man ikke kan tale om problemerne. Men undersøgelsen viser, at det sjældent har hold i virkeligheden. Derimod kan forestillingen ifølge antropologerne Mette Larsen og Maia Feldman, der står bag undersøgelsen, i stedet ende med at spænde ben for dialogen.

Undersøgelsen viser også, at kommunens sagsbehandlere en gang imellem bliver ramt af beskyldninger om at være racister, når de arbejder med handicappede med etnisk minoritetsbaggrund. Beskyldningerne opstår typisk, når en borger føler sig ringere behandlet end andre. Antropologerne bag undersøgelsen peger på, at en del borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan have erfaringer med forskelsbehandling. Der er derfor behov for at få tydeligt forklaret, at der er tale om individuelle vurderinger i sagsbehandlingen, og at man derfor ikke altid kan sammenligne ens egne tilbud med andres.

For at undgå disse problemer udgiver Københavns Kommunes socialforvaltning nu en vejledning til alle ansatte, der arbejder med handicappede med etnisk minoritetsbaggrund. Vejledningen bliver et værktøj i den daglige kontakt med borgerne. Den kommer med en række konkrete og enkle løsningsforslag på de problemer, der kan opstå. Blandt andet kan man få forklaring på typiske udtryksmåder og sproglige vendinger som inshalla ("om gud vil") - et almindeligt brugt udtryk, der ikke nødvendigvis betyder, at borgeren er stærkt religiøs eller fatalistisk.

Socialborgmester Mikkel Warming siger, at projektet er et vigtigt skridt i retning af at udrydde misforståelserne og problemerne i mødet med borgere med etnisk minoritetsbaggrund:
- Med projektet gør vi en ekstra indsats for at sikre, at vores medborgere med etnisk minoritetsbaggrund ikke stilles ringere end andre borgere. Samtidig giver vi de ansatte et godt værktøj, de kan bruge i deres travle hverdag. Jeg håber, at projekter som dette kan sprede sig til andre dele af kommunen. For København skal være en by, hvor alle borgere får den bedste behandling uanset deres baggrund.

Hele det treårige projekt afrundes med en stor konference på torsdag den 12. oktober kl 9.00 til 14.00 på Handicapcenter Øst, Østerfælledtorv 13 på Østerbro.