dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ingen kommer til at mangle vand

Københavnerne kommer ikke til at mangle drikkevand i de kommende år. Vandværkerne vil kunne indvinde vand som hidtil, indtil kommunerne kan give nye tilladelser, forsikrer miljøministeren
21. APR 2009 14.33
KØBENHAVN: Der er absolut ingen risiko for, at der pludselig bliver lukket for hanerne, forsikrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på baggrund af en artikel i Berlingske i dag med overskriften: 'En million vil mangle vand i København'.

- Der er masser af rent vand til københavnerne. Og det vil hverken komme fra søernes overfladevand, fra spildevand eller fra Øresund. Det vil komme fra grundvandet som nu, billigt, rent og sundt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

Københavns Energi skal have fornyet vandindvindingstilladelser på Sjælland. Men kommunerne afventer de statslige vandplaner, før de vil give disse tilladelser. Vandplanerne viser nemlig, hvor man bør indvinde grundvand i et område, så det ikke skader åer og vandløb. Vandplanerne bliver snart offentliggjort i forbindelse med regeringens udspil Grøn Vækst.

- Vi finder en løsning, hvor samspillet mellem vandindvindingstilladelserne og vandplanerne kommer til at hænge bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Og det bliver en løsning, som borgerne ikke vil lægge det mindste mærke til. Vandet vil fosse ud af hanerne, som det plejer - uanset hvad, siger Troels Lund Poulsen.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ingen-kommer-til-at-mangle-vand

GDPR