VESTHIMMERLAND: Den tidligere konservative borgmester i Aars, Knud Kristensen (K), var inhabil, da han tilbage i 2006 skrev under på at sætte byggeriet af Himmerlandsparken i Aars i gang.
Knud Kristensen, der også er MF, er ejer af det murerfirma, som stod for byggeriet af de almene boliger, oplyser Nordjyske
Tilsynet i Statsforvaltningen i Nordjylland siger i en klokkeklar afgørelse, at han var inhabil, fordi han havde stor interesse i at byggeriet blev til noget.
"Knud Kristensen godkendte i sin egenskab af borgmester i Aars Kommune - uden involvering af byrådet - anskaffelsessummen og herved tillige byggeriet blev sat i gang. Samtidig var Knud Kristensen eneindehaver af firmaet, der havde en millionentreprise på byggeriet. Knud Kristensen havde dermed en ikke uvæsentlig og aktuel interesse i projektets gennemførelse. Knud Kristensen har haft en sådan tilknytning til sagen, at han må betragtes som inhabil", skriver Statsforvaltningen Nordjylland i sin afgørelse.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.