Bogen for lederen, der virkelig seriøst ønsker at arbejde med et nyt syn på strategi og få både inspiration generelt og forslag til fremgangsmåde
8. APR 2008 15.46
Frank Radich, Louis Printz, Anders Drejer: ”Innovation i videnvirksomheden”; Academica, Århus 2007.
262 s., hft., noter, fyldig litteraturliste, indeks.
Kr. 299.
Indledningsvis skal det nævnes, at to af forfatterne er anerkendte forskere og undervisere ved Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet og den tredje, nu ansat i praksis hos Danfoss, har tidligere været underviser samme sted med en solid baggrund i viden om ledelse og strategi. Det giver bogen et stringent akademisk præg.
Det medfører naturligt, at sproget i længere passager er meget akademisk og at nogle overvejelser, fx kapitlet om viden, for mennesker i praksis undertiden får en unødvendig videnskabsteoretisk, men indrømmet grundig og interessant udformning. Det er synd, hvis det - emnets vigtighed for praktikere taget i betragtning - får nogle af disse til at lade være med at læse bogen.
Udgangspunktet for ”Innovation i videnvirksomheden” er en erkendelse af, at den helt overvejende del af teorier og modeller for organisation og ledelse har udgangspunkt i industrialderen. De passer mindre og mindre til virkeligheden her og nu og ikke mindst fremover – uanset hvor globaliseret, man nu mener, den er. Ifølge forfatterne handler spillereglerne i dag om innovation og viden. Derfor må organisationer og ledelsesform være indrettet på at fremme de egenskaber.
Ingen signaler
En af de vigtige konklusioner i bogen handler om den måde, man skal omgås - og behandle viden på i virksomhederne. Ledelsen skal ikke forvente i nutiden at finde signaler om fremtiden, der kan styres efter. Fremtiden er hele tiden på tegnebrættet siger forfatterne. Man kan ikke analysere sig frem til optimale fremtidige handlinger.
Man er i langt højere grad nødt til at handle, før man planlægger og foretager refleksioner af handlingerne, når man formulerer sine strategier. Og det er en holdningsændring, der skal gælde for alle medarbejdere og ledere på alle niveauer i virksomheden. Det handler om fokus på indhentning og formidling af viden og videnudvikling i hele organisationen. Og det må nok erkendes, at det vil være noget af en kulturændring i mange offentlige virksomheder.
Man kan kun være enig i, at de neoklassiske økonomistyringsværktøjer og analyser bliver stadigt mere utilstrækkelige – både på virksomheds- og nationalt niveau. Men – efter denne anmelders mening – er det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er mindre vigtigt at forsøge at finde signaler om udviklingen i fremtiden – og at de signaler dels skal findes i nye kombinationer af viden, men også måske i kunst og ved at følge med i seriøse blog-diskussioner.
Fem arketyper
Med udgangspunkt i Henry Mintzbergs arketyper af organisationer udpeger forfatterne fem arketyper af virksomheder, der fremover vil præge danske virksomheder. Det er tanker, to af forfatterne har gjort sig i en tidligere bog. Her udbygger de så signalementet af den ene, som anses for den vigtigste og omdøber den fra betegnelsen den innovative kompetencevirksomhed til den innovative videnvirksomhed. Den er karakteriseret ved
? Fokusering på innovations- og problemløsningsfordele
? Opgave- og kundetilpasning af ydelser og arbejdsprocesser
? Professionalisering af uddannelse og arbejdskraft
? En menneskevenlig organisk virksomhedskultur
? Et kompetencebaseret, decentralt ledelsessystem
? Primær brug af fleksible, præskriptive ledelsesværktøjer
Der gøres udtrykkelig opmærksom på, at der naturligvis er mange forskellige udgaver af denne arketype – hybrider kalder forfatterne variationerne.
Det lyder rigtigt og sandt og er vel også en udvikling, der har været i gang siden de første virkelige tanker om organisationsudvikling kom frem i midten af 1960erne; men et godt budskab kan sikkert ikke gentages for ofte – især ikke til de studerende, som en dag skal arbejde i praksis.
Velunderbygget opgør
Bogen er også et velunderbygget opgør med de forskellige skoler inden for strategi. Et af de væsentligste synspunkter i den forbindelse er den traditionelle adskillelse af strategiformulering fra implementering. Der argumenteres overbevisende for, at dette skel hindrer, læring, kreativitet og engagement. Det betyder ikke, at strategisk planlægning er værdiløs.
Det betyder ikke, at der ikke skal lægges overordnede planer. Den fremragende leder af invasionen i Europa, juni 1944, general Dwight D. Eisenhower sagde: ”Under forberedelserne til kamp har jeg altid erfaret, at planer er nytteløse, men planlægning er afgørende.” Det viste sig jo at efter kampen om strande og klinter var vundet, måtte soldaterne i høj grad improvisere sig frem. At få forståelse for denne kombination medfører, som historien viser, ofte meget voldsomme kulturelle opgør i såvel private som offentlige virksomheder. Bogen giver råd til, hvordan disse sammenstød kan blive mindre skæbnesvangre.
Et af rådene i denne forbindelse synes dog at gå strikt imod forfatternes eget temperament – og i høj grad mod anmelderens erfaringer. I bogen anbefales, at man flytter det, der kaldes den emergente strategiske og innovative ledelse over i en separat ad hoc-organisation. Det vil og må skabe en kløft på mange måder.
For denne anmelder bruger forfatterne i for stort omfang citater og synspunkter fra en lang række andre bøger – både akademiske og mere døgnflueagtige – til at underbygge deres synspunkter. Fx bruges tankerne om ”Blue Ocean” sammenkoblet med de mere akademiske overvejelser. Risikoen er, at brug af sådanne modeller kan låse tankegangen i for lang tid, hvor man prøver at presse sine erfaringer i praksis ind i rammer, som tiden er løbet fra. På samme måde bruges der i for vidt omfang eksempler fra en række kendte, danske erhvervsvirksomheder på både god og mindre god strategi. I en bog som denne er det farligt. Eksemplerne kan fra dag til dag vise sig forkerte i praksis. Og har allerede gjort det for nogle af dem.
Faktisk er forfatterne selv inde på samme tankegang, når de skriver at i tidligere forskningsbaseret litteratur om succesfulde virksomheder, har man i høj grad beskrevet dem statisk. Og de bliver helt poetiske, når de skriver, at kreativitet og innovation i lighed med kærlighed er flygtige begreber, der til stadighed kræver indsats og prioritet for ikke at miste effekten. Og kærlighed og ledelse har vi jo tidligere været inde på http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2008/Nr.+1+januar/tosamtaleboegeromledelse/.
På flere måder er denne bog i virkeligheden flere bøger i en. Især den ene af forfatterne, Louis Printz, har i mange år været en væsentlig deltager i udviklingen af strategisk tænkning her i landet. Gennem hele bogen går en klar historisk oversigt over udviklingen inden for ledelse og strategi i en menneskealder. En oversigt, der er god at få forstand af. Det kunne næsten have været et værk for sig. Som det siges i bogen ændres reglerne i det strategiske spil konstant.
Derfor er det fint at få denne gennemgang af, hvad der har været prøvet og med hvilke resultater. En del af fremstillingen er blevet særdeles aktuel. I forbindelse med beskrivelsen af, hvor strategien i industrialderen kommer til kort i dag, drøftes ledernes og mellemledernes rolle. Man kan måske tillade sig at sammenligne med de organisationsændringer, der er sket i forbindelse med etablering af de nye storkommuner. Ændringer, hvor vi ikke har set de endelige resultater endnu.
At der stadig er brug for mellemledere er givet, men de har, som beskrevet flere gange af Sven Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation, helt andre roller (og uddannelser) fremover. En udvikling som beskrives grundigt i Fx Søren Voxsted:
”Den nye mellemleder”; Hans Reitzels Forlag, Købehavn 2007
http://www.gyldendal-akademisk.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product_10001_10004_19229_25907_1000
Tilbage til den foreliggende bog: Forfatterne taler om ledelsesteoriens håbløshed, når den forudsætter næsten fuldt overblik og rationalitet. Det kaldes direkte hykleri. Karske ord, men værd at tænke over!
Bogen munder ud i en omfattende beskrivelse af Den Innovative Videnvirksomhed, som forfatterne ser som fremtidens danske virksomhed, og dens syv succesegenskaber. Det understreges, at denne virksomhed ikke som den typiske industrivirksomhed primært afgrænser innovation til at være et spørgsmål om produktudvikling og efterfølgende salg af standardiserede produkter. Der opstilles en ganske detaljeret beskrevet forskningsmetodisk udvikling af en praktisk relateret model, der efter forfatternes mening og erfaring, vil kunne skabe konkurrencemæssig succes for en innovativ videnvirksomhed. En såkaldt Arketype. Karakteristika er: Født til innovation;
De kan det hele
Placeret i vækstsikrede markedspositioner; Fokuseret på brugervendte nytteværdier; Musisk lederskab; Virksomhedskultur med kollektivt ego; Ad hoc samarbejde på tværs uden grænser; Høj grad af strategisk handlefrihed. Og hertil kommer så alle de ”normale” egenskaber på økonomi-, logistik- og fx projektstyringsområdet.
Man kan lidt firkantet mene, at enhver virksomhed med disse karakteristika ikke kan undgå at få succes uanset, hvad man kalder den eller hvilke teorier, den ledes efter. Men det gennemgås, hvorledes man kan opnå disse karakteristika.
Der sluttes af med et ”blueprint” for, hvordan den enkelte virksomhed kan arbejde med emergent strategisk ledelse og hvordan man løbende kan måle, hvor nær man er ved målet. Det er en flot afslutning, som fx konsulentvirksomheder som flest ville have holdt tæt ind til kroppen af åbenlyse grunde.
18 virksomheder
Forfatterne nævner, at de har arbejdet med succes med modellen i 18 store og mellemstore virksomheder. Det ville have været interessant at have set en oversigt og dermed en form for facitliste.
En velgørende forskel i denne bog i forhold til så mange andre, er erkendelsen af, at det ikke handler om at skifte fra den ene type marked og organisation fra den ene dag til den næste, men at der er tale om en proces, der er forskellig fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche.
Bogen skæmmes lidt af nogle ikke alt for præcise citater og kedelige trykfejl.
For ledere/virksomheder, der virkelig seriøst ønsker at arbejde med et nyt syn på strategi og få både inspiration generelt og forslag til fremgangsmåde, kan bogen anbefales.
262 s., hft., noter, fyldig litteraturliste, indeks.
Kr. 299.
Indledningsvis skal det nævnes, at to af forfatterne er anerkendte forskere og undervisere ved Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet og den tredje, nu ansat i praksis hos Danfoss, har tidligere været underviser samme sted med en solid baggrund i viden om ledelse og strategi. Det giver bogen et stringent akademisk præg.
Det medfører naturligt, at sproget i længere passager er meget akademisk og at nogle overvejelser, fx kapitlet om viden, for mennesker i praksis undertiden får en unødvendig videnskabsteoretisk, men indrømmet grundig og interessant udformning. Det er synd, hvis det - emnets vigtighed for praktikere taget i betragtning - får nogle af disse til at lade være med at læse bogen.
Udgangspunktet for ”Innovation i videnvirksomheden” er en erkendelse af, at den helt overvejende del af teorier og modeller for organisation og ledelse har udgangspunkt i industrialderen. De passer mindre og mindre til virkeligheden her og nu og ikke mindst fremover – uanset hvor globaliseret, man nu mener, den er. Ifølge forfatterne handler spillereglerne i dag om innovation og viden. Derfor må organisationer og ledelsesform være indrettet på at fremme de egenskaber.
Ingen signaler
En af de vigtige konklusioner i bogen handler om den måde, man skal omgås - og behandle viden på i virksomhederne. Ledelsen skal ikke forvente i nutiden at finde signaler om fremtiden, der kan styres efter. Fremtiden er hele tiden på tegnebrættet siger forfatterne. Man kan ikke analysere sig frem til optimale fremtidige handlinger.
Man er i langt højere grad nødt til at handle, før man planlægger og foretager refleksioner af handlingerne, når man formulerer sine strategier. Og det er en holdningsændring, der skal gælde for alle medarbejdere og ledere på alle niveauer i virksomheden. Det handler om fokus på indhentning og formidling af viden og videnudvikling i hele organisationen. Og det må nok erkendes, at det vil være noget af en kulturændring i mange offentlige virksomheder.
Man kan kun være enig i, at de neoklassiske økonomistyringsværktøjer og analyser bliver stadigt mere utilstrækkelige – både på virksomheds- og nationalt niveau. Men – efter denne anmelders mening – er det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er mindre vigtigt at forsøge at finde signaler om udviklingen i fremtiden – og at de signaler dels skal findes i nye kombinationer af viden, men også måske i kunst og ved at følge med i seriøse blog-diskussioner.
Fem arketyper
Med udgangspunkt i Henry Mintzbergs arketyper af organisationer udpeger forfatterne fem arketyper af virksomheder, der fremover vil præge danske virksomheder. Det er tanker, to af forfatterne har gjort sig i en tidligere bog. Her udbygger de så signalementet af den ene, som anses for den vigtigste og omdøber den fra betegnelsen den innovative kompetencevirksomhed til den innovative videnvirksomhed. Den er karakteriseret ved
? Fokusering på innovations- og problemløsningsfordele
? Opgave- og kundetilpasning af ydelser og arbejdsprocesser
? Professionalisering af uddannelse og arbejdskraft
? En menneskevenlig organisk virksomhedskultur
? Et kompetencebaseret, decentralt ledelsessystem
? Primær brug af fleksible, præskriptive ledelsesværktøjer
Der gøres udtrykkelig opmærksom på, at der naturligvis er mange forskellige udgaver af denne arketype – hybrider kalder forfatterne variationerne.
Det lyder rigtigt og sandt og er vel også en udvikling, der har været i gang siden de første virkelige tanker om organisationsudvikling kom frem i midten af 1960erne; men et godt budskab kan sikkert ikke gentages for ofte – især ikke til de studerende, som en dag skal arbejde i praksis.
Velunderbygget opgør
Bogen er også et velunderbygget opgør med de forskellige skoler inden for strategi. Et af de væsentligste synspunkter i den forbindelse er den traditionelle adskillelse af strategiformulering fra implementering. Der argumenteres overbevisende for, at dette skel hindrer, læring, kreativitet og engagement. Det betyder ikke, at strategisk planlægning er værdiløs.
Det betyder ikke, at der ikke skal lægges overordnede planer. Den fremragende leder af invasionen i Europa, juni 1944, general Dwight D. Eisenhower sagde: ”Under forberedelserne til kamp har jeg altid erfaret, at planer er nytteløse, men planlægning er afgørende.” Det viste sig jo at efter kampen om strande og klinter var vundet, måtte soldaterne i høj grad improvisere sig frem. At få forståelse for denne kombination medfører, som historien viser, ofte meget voldsomme kulturelle opgør i såvel private som offentlige virksomheder. Bogen giver råd til, hvordan disse sammenstød kan blive mindre skæbnesvangre.
Et af rådene i denne forbindelse synes dog at gå strikt imod forfatternes eget temperament – og i høj grad mod anmelderens erfaringer. I bogen anbefales, at man flytter det, der kaldes den emergente strategiske og innovative ledelse over i en separat ad hoc-organisation. Det vil og må skabe en kløft på mange måder.
For denne anmelder bruger forfatterne i for stort omfang citater og synspunkter fra en lang række andre bøger – både akademiske og mere døgnflueagtige – til at underbygge deres synspunkter. Fx bruges tankerne om ”Blue Ocean” sammenkoblet med de mere akademiske overvejelser. Risikoen er, at brug af sådanne modeller kan låse tankegangen i for lang tid, hvor man prøver at presse sine erfaringer i praksis ind i rammer, som tiden er løbet fra. På samme måde bruges der i for vidt omfang eksempler fra en række kendte, danske erhvervsvirksomheder på både god og mindre god strategi. I en bog som denne er det farligt. Eksemplerne kan fra dag til dag vise sig forkerte i praksis. Og har allerede gjort det for nogle af dem.
Faktisk er forfatterne selv inde på samme tankegang, når de skriver at i tidligere forskningsbaseret litteratur om succesfulde virksomheder, har man i høj grad beskrevet dem statisk. Og de bliver helt poetiske, når de skriver, at kreativitet og innovation i lighed med kærlighed er flygtige begreber, der til stadighed kræver indsats og prioritet for ikke at miste effekten. Og kærlighed og ledelse har vi jo tidligere været inde på http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2008/Nr.+1+januar/tosamtaleboegeromledelse/.
På flere måder er denne bog i virkeligheden flere bøger i en. Især den ene af forfatterne, Louis Printz, har i mange år været en væsentlig deltager i udviklingen af strategisk tænkning her i landet. Gennem hele bogen går en klar historisk oversigt over udviklingen inden for ledelse og strategi i en menneskealder. En oversigt, der er god at få forstand af. Det kunne næsten have været et værk for sig. Som det siges i bogen ændres reglerne i det strategiske spil konstant.
Derfor er det fint at få denne gennemgang af, hvad der har været prøvet og med hvilke resultater. En del af fremstillingen er blevet særdeles aktuel. I forbindelse med beskrivelsen af, hvor strategien i industrialderen kommer til kort i dag, drøftes ledernes og mellemledernes rolle. Man kan måske tillade sig at sammenligne med de organisationsændringer, der er sket i forbindelse med etablering af de nye storkommuner. Ændringer, hvor vi ikke har set de endelige resultater endnu.
At der stadig er brug for mellemledere er givet, men de har, som beskrevet flere gange af Sven Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation, helt andre roller (og uddannelser) fremover. En udvikling som beskrives grundigt i Fx Søren Voxsted:
”Den nye mellemleder”; Hans Reitzels Forlag, Købehavn 2007
http://www.gyldendal-akademisk.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product_10001_10004_19229_25907_1000
Tilbage til den foreliggende bog: Forfatterne taler om ledelsesteoriens håbløshed, når den forudsætter næsten fuldt overblik og rationalitet. Det kaldes direkte hykleri. Karske ord, men værd at tænke over!
Bogen munder ud i en omfattende beskrivelse af Den Innovative Videnvirksomhed, som forfatterne ser som fremtidens danske virksomhed, og dens syv succesegenskaber. Det understreges, at denne virksomhed ikke som den typiske industrivirksomhed primært afgrænser innovation til at være et spørgsmål om produktudvikling og efterfølgende salg af standardiserede produkter. Der opstilles en ganske detaljeret beskrevet forskningsmetodisk udvikling af en praktisk relateret model, der efter forfatternes mening og erfaring, vil kunne skabe konkurrencemæssig succes for en innovativ videnvirksomhed. En såkaldt Arketype. Karakteristika er: Født til innovation;
De kan det hele
Placeret i vækstsikrede markedspositioner; Fokuseret på brugervendte nytteværdier; Musisk lederskab; Virksomhedskultur med kollektivt ego; Ad hoc samarbejde på tværs uden grænser; Høj grad af strategisk handlefrihed. Og hertil kommer så alle de ”normale” egenskaber på økonomi-, logistik- og fx projektstyringsområdet.
Man kan lidt firkantet mene, at enhver virksomhed med disse karakteristika ikke kan undgå at få succes uanset, hvad man kalder den eller hvilke teorier, den ledes efter. Men det gennemgås, hvorledes man kan opnå disse karakteristika.
Der sluttes af med et ”blueprint” for, hvordan den enkelte virksomhed kan arbejde med emergent strategisk ledelse og hvordan man løbende kan måle, hvor nær man er ved målet. Det er en flot afslutning, som fx konsulentvirksomheder som flest ville have holdt tæt ind til kroppen af åbenlyse grunde.
18 virksomheder
Forfatterne nævner, at de har arbejdet med succes med modellen i 18 store og mellemstore virksomheder. Det ville have været interessant at have set en oversigt og dermed en form for facitliste.
En velgørende forskel i denne bog i forhold til så mange andre, er erkendelsen af, at det ikke handler om at skifte fra den ene type marked og organisation fra den ene dag til den næste, men at der er tale om en proces, der er forskellig fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche.
Bogen skæmmes lidt af nogle ikke alt for præcise citater og kedelige trykfejl.
For ledere/virksomheder, der virkelig seriøst ønsker at arbejde med et nyt syn på strategi og få både inspiration generelt og forslag til fremgangsmåde, kan bogen anbefales.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.