Århus-borgmester tror, at ny integrationsplan kan få mindre kommuner til at aktivere mere
Regeringens nye integrationsplan kan spare Århus Kommune for udgifter. Det mener Århus Venstre-borgmester, Louise Gade.
I planen skal statens tilskud til den 3-årige integrationsperiode for hver flygtning og indvandrer skæres ned. Til gengæld får kommuner, som sørger for at aktivere de nye borgere, en højere refusionsprocent for udgifter til ledige.
- Problemet er, at de nyankomne i deres tre-årige integrationsperiode bor i de mindre kommuner uden at komme i job. De søger så ind til de store byer, hvor vi betaler regningen for en mislykket integration, siger Louise Gade til Østjyllands Radio.
Hun håber, at de mindre kommuner nu vil gøre mere for at få de nyankomne i job.
Fakta
En ny chance til alle ? regeringens integrationsplan, vil på flere områder tvinge både kommunerne og den enkelte indvandrer til at finde uddannelse og arbejde.
- Kommunernes refusionssatser for kontanthjælp og starthjælp ændres, så kommuner, der gør en aktiv indsats, får 65 procent refusion af deres udfigter. Kommuner, der ikke løbende giver kontanthjælpsmodtagere tilbud om aktivering og uddannelse, skal kun have 35 procent.
Retgeringen beskærer til gengæld i det faste tilskud til den 3-årige integrationsperiode.
- Kommunerne får pligt til løbende at give tilbud til alle kontanthjælpsmodtagere ? også dem, som i flere år været på passiv forsørgelse.
- Kommunerne skal kontakte alle de kontanthjælpsmodtagere, der har gået i længere tid uden at få et aktivt tilbud.
- Unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der alene har ledighed som problem, får pligt til at begynde på en relevant kompetencegivende uddannelse. Ellers skal kontanthjælpen stoppes.
- Ægtepar på kontanthjælp får automatisk en ægtefælles kontanthjælp erstattet af et lavere ægtefælletillæg, hvis ikke ægtefællen har haft ordinært arbejde i 300 timer inden for en periode på to år.
- Kommuner skal kunne give tilskud til flytteudgifter til ressourcesvage beboere, der ønsker at flytte fra udsatte boligområder.
- Børnefamilieydelsen omlægges, så den kun udbetales for unge 15-17-årige, der er i gang med en uddannelse eller i job med uddannelsesperspektiv.
- Forældre, som ikke støtter deres børn i skolegangen eller følger op på børnenes kriminalitet, skal tilbydes programmer, der skal lære dem at forstå og påtage sig deres ansvar. Hvis de ikke følger konkrete pålæg, skal de kunne trækkes i børnefamilieydelsen.
- Tosprogede børn skal tilbydes sprogstimulering og løbende have testet deres danskkundskaber. De skal tilbydes lektiehjælp, og indsatsen i folkeskolen for at vejlede eleverne til et fornuftigt uddannelsesvalg skal styrkes.
- Der afsættes midler til en fortsat renoveringsindsats i boligområder med indvandrerghettoer. Som led i et samlet løft af et boligområde kan der blive tale om, at nedrivning i meget begrænset omfang kan godkendes.
- Der skal skabes praktiske indgange til flere uddannelser, det praktikpladsopsøgende arbejde skal styrkes og mesterlæren genindføre. Virksomheder, som opretter ekstra praktikpladser, skal præmieres
- 25.000 ledige stillinger, der årligt slås op på Arbejds-formidlingens jobportal Jobnet, og som ikke kræver særlige kompetencer, skal synliggøres. Søgeresultater på Jobnet vil være opdelt i job, der ikke kræver særlige kvalifikationer (Hotjob), og andre job.
I planen skal statens tilskud til den 3-årige integrationsperiode for hver flygtning og indvandrer skæres ned. Til gengæld får kommuner, som sørger for at aktivere de nye borgere, en højere refusionsprocent for udgifter til ledige.
- Problemet er, at de nyankomne i deres tre-årige integrationsperiode bor i de mindre kommuner uden at komme i job. De søger så ind til de store byer, hvor vi betaler regningen for en mislykket integration, siger Louise Gade til Østjyllands Radio.
Hun håber, at de mindre kommuner nu vil gøre mere for at få de nyankomne i job.
Fakta
En ny chance til alle ? regeringens integrationsplan, vil på flere områder tvinge både kommunerne og den enkelte indvandrer til at finde uddannelse og arbejde.
- Kommunernes refusionssatser for kontanthjælp og starthjælp ændres, så kommuner, der gør en aktiv indsats, får 65 procent refusion af deres udfigter. Kommuner, der ikke løbende giver kontanthjælpsmodtagere tilbud om aktivering og uddannelse, skal kun have 35 procent.
Retgeringen beskærer til gengæld i det faste tilskud til den 3-årige integrationsperiode.
- Kommunerne får pligt til løbende at give tilbud til alle kontanthjælpsmodtagere ? også dem, som i flere år været på passiv forsørgelse.
- Kommunerne skal kontakte alle de kontanthjælpsmodtagere, der har gået i længere tid uden at få et aktivt tilbud.
- Unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der alene har ledighed som problem, får pligt til at begynde på en relevant kompetencegivende uddannelse. Ellers skal kontanthjælpen stoppes.
- Ægtepar på kontanthjælp får automatisk en ægtefælles kontanthjælp erstattet af et lavere ægtefælletillæg, hvis ikke ægtefællen har haft ordinært arbejde i 300 timer inden for en periode på to år.
- Kommuner skal kunne give tilskud til flytteudgifter til ressourcesvage beboere, der ønsker at flytte fra udsatte boligområder.
- Børnefamilieydelsen omlægges, så den kun udbetales for unge 15-17-årige, der er i gang med en uddannelse eller i job med uddannelsesperspektiv.
- Forældre, som ikke støtter deres børn i skolegangen eller følger op på børnenes kriminalitet, skal tilbydes programmer, der skal lære dem at forstå og påtage sig deres ansvar. Hvis de ikke følger konkrete pålæg, skal de kunne trækkes i børnefamilieydelsen.
- Tosprogede børn skal tilbydes sprogstimulering og løbende have testet deres danskkundskaber. De skal tilbydes lektiehjælp, og indsatsen i folkeskolen for at vejlede eleverne til et fornuftigt uddannelsesvalg skal styrkes.
- Der afsættes midler til en fortsat renoveringsindsats i boligområder med indvandrerghettoer. Som led i et samlet løft af et boligområde kan der blive tale om, at nedrivning i meget begrænset omfang kan godkendes.
- Der skal skabes praktiske indgange til flere uddannelser, det praktikpladsopsøgende arbejde skal styrkes og mesterlæren genindføre. Virksomheder, som opretter ekstra praktikpladser, skal præmieres
- 25.000 ledige stillinger, der årligt slås op på Arbejds-formidlingens jobportal Jobnet, og som ikke kræver særlige kompetencer, skal synliggøres. Søgeresultater på Jobnet vil være opdelt i job, der ikke kræver særlige kvalifikationer (Hotjob), og andre job.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
