MIDDELFART / FREDERICIA: De to Lillebæltskommuner har længe set hinanden som stærke strategiske samarbejdspartnere, og på et møde onsdag gav de to økonomiudvalg hinanden håndslag på at udvide samarbejdet indenfor bl.a. turisme, events, jobcentre og socialområdet, lyder det fra de to kommuner.
Middelfart og Fredericia samarbejder allerede på mange områder indenfor udvikling, løsning og drift af kommunale opgaver. Et af de nye punkter på samarbejdslisten er 'Turisme og Event', hvor der skal samarbejdes om øget udvikling af events og fælles markedsføring. Det skal styrke områdets image og ske i samarbejde med mange aktører, herunder erhvervslivet.
To store projekter er indledt, Bridgewalking, som bliver den første af sin slags i Danmark og Destination Lillebælt, der skal sikre større synlighed, viden og tilgængelighed for borgerne til naturen i og omkring Lillebælt. Her er tale om en bæredygtig turismeudvikling, der sker i et tæt samarbejde med Kolding kommune. Eksisterende projekter som Lillebælt Halvmarathon, Rock Under Broen og Krydstogtanløb er også fælles samarbejdsprojekter fremover.
En vifte af nye samarbejdsområder
• Bibliotekerne i de to kommuner vil fremover samarbejde om fælles branding af deres mange arrangementer, og hvis muligt, bliver der etableret én fælles database over de to bibliotekers materialebestand (bøger).
• De to kommuner ønsker også at samarbejde omkring cykelfremme på tværs af kommunerne. Mange borgere pendler dagligt mellem de to kommuner - på cykel.
• På social- og specialområdet vil de to kommuner undersøge, hvor det vil gavne borgerne, at der indgås samarbejde. Således vil der indenfor misbrugsområdet blive kigget på samarbejde i forhold til rusmiddel behandling for kendte misbrugere og forebyggelse, når det gælder unge sårbare mennesker.
• En kortlægning af eksisterende tilbud indenfor socialpsykiatriområdet i de to kommuner skal afdække, om og hvor, der fagligt, økonomisk, geografisk og organisatorisk er grundlag for at etablere et samarbejde.
• På det specialiserede felt, indenfor tale, syn, høre og IKT-hjælpemidler, skal et samarbejde sikre, at opgaverne løses med mere tværfaglighed medarbejderne imellem og med fokus på rehabilitering samt, at tilbuddene er tæt på borgerne.
• Et udvidet samarbejde mellem de to kommuners Jobcentre skal bl.a. sikre rekruttering på tværs af kommunegrænser.
Fredericia og Middelfart kommuner samarbejder allerede inden for disse områder: Naturpark Lillebælt, Destination Lillebælt, Beredskabsvæsenet, EUC Lillebælt, Teknisk Skole, HTX Gymnasium, IBC, UU Lillebælt Ungdomsuddannelsesvejledning, tandregulering, Renesciens anlæg, TVIS - Trekantområdets varmetransmissionsselskab I/S, TAS - fælles kommunalt affaldsselskab, Fredericia-Middelfart Teaterforening, ADP og Fynske miljø ERFA netværk.
Flere af de nævnte samarbejdsområder sker i et samarbejde, der inddrager andre kommuner i Trekantområdet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.