dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Internt vikarbureau i hjemmeplejen

Aftale mellem Århus Kommune og FOA om rekruttering til hjemmeplejen skal afhjælpe personalemangel
Hele 100 ubesatte stillinger har de stående og blinke i hjemmeplejen i Århus Kommune. Derfor er Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og fagforeningen FOA nu blevet enige om en såkaldt rekrutteringspakke, der skal afhjælpe de problemerne med at skaffe personale til ældreområdet.

Pakken består af 10 konkrete punkter (se nedenfor) ? bl.a. flere elevpladser, flere fuldtidsansatte, mere efter- og videreuddannelse, ansættelse af u-uddannede og andre medarbejdergrupper som supplement til sosu-hjælpere og ?assistenter, fastholdelse af ældre medarbejdere og oprettelsen af et internt vikarbureau. Der lægges op til, at man etablerer et vikarbureau på hvert enkelt lokalcenter. Det skal sikre, at vikarerne i stort omfang er kendte på det enkelte lokalcenter, hvilket er godt både for borgerne og for det faste personale.
Hvis udgifterne til private vikarbureauer i 2007 ikke nedbringes væsentligt i forhold til forbruget i 2005, er Århus Kommune og FOA enige om at arbejde for at etablere et egentligt kommunalt vikarbureau.

Indsats hjalp ikke
Om baggrunden for aftalen med FOA siger sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen (SF):
- I mange år er der blevet gjort en stor indsats for at gøre ældreområdet mere attraktivt som arbejdsplads. Der er sat mange ting i værk: opskoling, ekstra løntrin, bedre personalepolitik, teamsamarbejde og selvledelse, annoncekampagner, rekrutteringsfilm, busstreamere osv. Men de mange initiativer har ikke har hjulpet nok. Der er stadigvæk mange ubesatte stillinger på lokalcentrene, så nu bliver vi nødt til at gøre noget ekstraordinært.


De 10 aftalepunkter:
1. Ansættelse af flere medarbejdere på fuld tid: Langt de fleste social- og sundhedsuddannede medarbejdere i dag foretrækker at arbejde på deltid af forskellige årsager. Parterne er enige om, at det skal være mere attraktivt at arbejde på fuld tid.
2. Ansættelse af u-uddannede: Det er svært at ansætte uddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Parterne er derfor enige om, at der ? foreløbig for en 2 års periode - igangsættes særlige tiltag for også at rekruttere andre medarbejdergrupper og uuddannede,
3. Flere elevpladser: Den ekstraordinære uddannelsesindsats i forhold til uuddannede kan medføre behov for, at kommunen opretter flere elevstillinger på social- og sundhedshjælperuddannelsen.
4. Særlige uddannelsestiltag for nye uuddannede medarbejdere: Mange af de nye uuddannede medarbejdere vil formentlig vil have en flygtninge-/indvandrerbaggrund, og at der derfor kan være behov for særlige uddannelsestiltag,
5. Rotationsprojekt
6. Ansættelse af andre personalegrupper: evt. uddannede serviceassistenter f.eks. i plejeboligerne til vask af beboernes tøj, servering af mad, rengøring m.v., så SOSU-hjælpere m.fl. kan frigøres til mere plejekrævende opgaver.
7. Aftale om vilkårene for tilkaldevikarer.
8. Fastholdelse af ældre medarbejdere. Udbygning af seniorordning
9. Etablering af vikarbureau
10. Opfølgning: En fælles følgegruppe skal følge udmøntningen af aftalen i en forsøgsperiode, der foreløbig fastsættes til 31.3.2008.
/mel






Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/internt-vikarbureau-i-hjemmeplejen

GDPR