Byrådet i Lolland Kommune har netop godkendt salget af 160.000 kvadratmeter industrijord i Nakskov til Balticon SeaGroups ejendomsselskab BSG Ejendomme ApS.
På det store erhvervsareal i Nakskov vil Balticon SeaGroup, BSG, investere 80-100 millioner kroner i verdens første biogasanlæg baseret på 2. generationsteknologi. Biogassen skal bruges til en markant udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Nakskov.
Bag Balticon SeaGroup står blandt andre erhvervsmanden Finn Helmer, dansk it-guru, suc-cesfuld iværksætter og respekteret mentor i TV2’s iværksætterprogram Vejen frem, og selskabets direktør Torben Christensen. Sidstnævnte oplyser, at flere store investorer allerede nu er parate til at investere i det, der kan udvikle sig til et grønt industrieventyr i Nakskov.
Det solgte erhvervsareal svarer til 23 fodboldbaner a la Parken i København. Industrigrunden er placeret i Nakskov Miljø- og Industripark, der i forvejen blandt andet huser Vestas vingefa-brik ved Nakskov Havn og det demonstrationsanlæg, der kan omdanne og gemme vindenergi som brint.
Lolland giver et forspring på to-tre år
- Vi har valgt at satse på Lolland Kommune, fordi vi har fået en fantastisk modtagelse og en god opbakning til vores projekter, siger direktør Torben Christensen, BSG BioEnergie ApS, og fremhæver både direktion, sektoren for Udvikling og Erhverv samt kommunens udviklingssel-skab Baltic Sea Solutions, BASS.
- Lolland har bevist, at man ønsker erhvervsudvikling. Det kommer til udtryk i smidig sagsbe-handling, hurtige beslutningsprocesser og ikke mindst i Lolland CTF, hvor man er meget langt fremme med at etablere sig som et internationalt testområde for grøn energi og moderne mil-jøteknologi, siger Finn Helmer:
- Lollands miljøprofil nyder stor national opmærksomhed. Sammen med det imponerende in-ternationale netværk, som Lolland CTF og BASS har opbygget, kan det kun gavne Balticon Se-aGroup og udviklingen af nye generationer af biomasseanlæg. Ved at satse på en placering i Nakskov har vi vundet to-tre år. Netop tiden er en utrolig væsentlig faktor for iværksættere.
Fjernvarme til Nakskov
Det nye biogasanlæg i Nakskov etableres i tæt samarbejde med Lolland Kommune, Dong og Danisco. Dong har patent på en ny teknik, som langt mere effektivt end tidligere omdanner biomasse til biogas. Danisco vil bruge biogassen i et kraftvarmeværk, der skal producere el til nettet og forsyne husstande og virksomheder i Nakskov med fjernvarme.
Biogassen udvindes af en masse bestående af halm, gylle og restaffald fra Daniscos sukker-produktion i Nakskov.
- Det hele kommer til at foregå i et lukket system, hvor der ikke bliver lugtgener. Biogassen er kun første skridt. Tanken er, at BSG BioEnergie også vil udvikle andre former for biobrænd-stoffer i Nakskov, siger Torben Christensen, BSG BioEnergie.
Store perspektiver for eksport af biogasanlæg
- Der er meget store muligheder i projektet. Anlægget i Nakskov bliver et test- og demonstra-tionsanlæg i fuldskala, som hurtigt vil kunne kopieres og eksporteres. Vi har allerede seriøse henvendelser på levering af syv tilsvarende anlæg til ind- og udland. Derfor skal vi også hurtigt i gang med etableringen. Vi er allerede i gang med de nødvendige bygge- og miljøansøgninger. Selve anlægget forventes i drift primo 2009, oplyser Finn Helmer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.