Århus-kampagnen ’Kontrolfri Zone’:
- Jeg hader, når nogen skal kontrollere mig

Sådan lyder to af de forslag, der for alvor ville batte noget, hvis de bliver gennemført. Scenen er Lokalcentrene SYD i Århus Kommune, hovedrolleindehaveren er områdechef Bente Wenborg, som lige nu er pioner i kampen mod offentligt bureaukrati og kontrol, der tager tiden fra det egentlige arbejde og langsom tapper de ansattes energi.

’Kontrolfri zone’ står der på klistermærker og opslag på gangene på ældrecenteret, der ligger i Tranbjerg og rummer hovedkvarteret for fem lokaliteter. Også Midtbyens Lokalcenter er med i kampagnen, der går ud på at få renset ud i dræbende, bureaukratiske procedurer. Så dermed forsøger ledelse og ansatte på to lokalcentre at bane nye veje, der siden kan brede sig til alle 13.

Og langt fra at kunne gennemføres er de såmænd ikke – de to forslag, der kunne pege fremad mod en hverdag i ældreplejen med færre indberetninger, rapporter og spørgeskemaer - og mere tid, arbejdsglæde og gensidig tillid. For engagementet er til stede, og også lydhørheden opad i systemet i Sundhed og Omsorg.

- Vi har nok altid haft en frihedstrang herude, forklarer Bente Wenborg om plejehjemmet, der fra 1972 var selvejende, med en nærværende lokal bestyrelse sammensat blandt stifterne. Den gamle Holme-Tranbjerg Kommune blev lagt sammen med storebror Århus i 1970, og det blev baggrunden for at manifestere sig lokalt.

- De ville ikke være kommunale, ikke kvæles i den store by. Medarbejderrepræsentanten var med i bestyrelsen, og så har jeg i øvrigt altid elsket at få lov at bestemme, smiler områdelederen, der kom til i 1990 og begyndte som sygeplejefaglig leder.

Ikke til store ord
Gennem årene har hun valgt at tage sig de friheder, hun fandt nødvendige – arbejdsmæssigt og administrativt:

- F.eks. indførte jeg under en besparelsesrunde en ’katastrofefond’, som de enkelte afdelinger kunne søge. Der var fuld økonomisk decentralisering, men jeg valgte at gemme en pose penge som buffer, og det fungerede godt. I det hele taget har jeg forsøgt at indføre en ’ånd’, hvor beboerne kan få lov at leve det liv, de vil, og hvor medarbejderne er tilfredse. Da teamsamarbejde blev indført i hele kommunen i 2004, havde vi allerede praktiseret det i fire år.

- Jeg er ikke til store ord og store sedler, men mere til at gå rundt og snakke. Jeg tror på, at folk grundlæggende godt kan finde ud af deres arbejde, og det er selvfølgelig klart, at politikerne skal have en idé om, hvad milliarderne går til. Men derfor behøver vi måske ikke altid registrere, hvor mange, der har fået vasket tæer den uge.

Tilsyn hver tredje uge!
- Nogle eksempler på kontrol i dagligdagen? Ja, lige nu arbejder vi med 80 konkrete forslag og skal finde ud af, hvilke vi umiddelbart kan skrotte og hvilke, der kræver en nærmere undersøgelse af lovene. Det bliver rådmandens opgave – Dorthe Laustsen (SF).

- Vi har droppet en årlig indberetning til forvaltningen om, hvordan udviklingen i team-samarbejdet går. Målingen skulle placere os i gruppe 1, 2, 3 eller 4 og indgå i en central oversigt. Fuldstændig ligegyldigt!

På www.kontrolfri.dk kan man også læse, at kampagnen har droppet indberetninger til det centrale tilsyn af såkaldt ambulering – når beboere, der ikke selv kan finde hjem, forlader plejebolig-området. En målrettet indsats har nu reduceret antallet af ambuleringer, så det må være nok at registrere det i den såkaldte vitae-journal for hver beboer. Også magtanvendelser vil kunne nøjes med at figurere lokalt – ikke centralt.

- Tilsyn fylder forfærdeligt meget – der er nærmest tilsyn hver tredje uge et sted i området: Årlige brandtilsyn, Arbejdstilsynet, fødevaremyndigheder, embedslægen, kommunale tilsyn to gange årligt – uanmeldte. Vi arbejder med en idé om at samle alle tilsynene på fjorten dage eller en uge – afsluttende med en fælles evaluering og fælles rapport.

Modstridende påbud
For udover at det kunne give os mere ro resten af året, så vil nogle problemer også kunne løses der. Nogle påbud kan tit være modstridende. Brandtilsynet vil måske have fjernet en sofa fra en brandudgang, mens embedslægen vil have flere møbler ind for at gøre omgivelserne mindre kedelige. Med en løsning på stedet kan vi slippe for en masse korrespondance bagefter. Og de må gerne aftale en hemmelig uge, så vi ikke ved, hvornår de kommer, hvis det er det, der skal til.

Bente Wenborgs forslag om samlede tilsyn er allerede luftet – og er måske nok radikalt – men det hjælper at tænke på, hvor trætte medarbejderne ser ud i ansigterne, når hun præsenterer dem for, ’at nu er der kommet en ny rapport…'

I det hele taget tror hun på ændringer: Vi har to branddygtige regionschefer – og både rådmanden og direktøren er lydhøre. De gør måske ikke alt, som jeg vil, men de lytter!

I denne måned er det også lykkedes at afskaffe en central registrering af, hvor mange frivillige, der kommer på centrene: Blomstervandere, engelsk-undervisere, chauffører og andre. De oplysninger blev vist oprindeligt brugt til at forhandle en forsikring, men har ingen betydning i praksis.

Ligegyldigt dobbeltarbejde
At en ansat skal skrive under to gange på sin egen løn har Tranbjerg-pioneren for længst afskaffet uden at spørge nogen: Både den ugentlige arbejdsseddel om den månedlige opgørelse til lønningskontoret skal strengt taget ha’ en underskrift.

Selv at turde afskaffe den slags ’fuldstændigt ligegyldigt dobbeltarbejde’ som Bente Wenborg er ikke er bleg for at kalde det, kræver måske både mange års erfaringer og personligt mod. Men en af pointerne i en kampagne som ’Kontrolfri Zone’ er også at tage de uhensigtsmæssige regler frem i lyset, så lettelsen kommer alle til gode. Også de steder, hvor der måske er en nyansat eller mere autoritetstro leder.

En kongstanke, der for alvor kunne rykke noget, er ideen om at kunne vinde en tilsynsfri periode:

- Hvis nu de områder, der et år eller to år i træk får den bedste vurdering, fik lov at slippe for tilsyn et år eller to? Vi har en rangorden, hvor man kan få karakteren 1,2, 3 eller 4. Alle karaktererne bliver i øvrigt brugt: Et af plejehjemmene i vores område har været nede og få 4, og så er det helt galt. Men vi har altid fået 1 - det er der flere, der har - og det ville være en stor lettelse at kunne springe over et år.

Amerikanske tilstande
Noget af det mere krævende i arbejdet mod kontrollen er at prøve at begrænse den tid, der går med vitae-journalerne eller omsorgsjournalerne, der efterhånden har udviklet sig til kæmpe dokumentationsredskaber, hvor alle handlinger omhyggeligt noteres og vurderes:

- Er en borger faldet, skal vi nøje beskrive, hvad vi gør – også hvis vi vælger ikke at kontakte læge. Men det nærmer sig amerikanske tilstande, hvor man skal forsikre sig på alle mulige områder for ikke at få ørerne i maskinen senere hen. Så vi arbejder med at udvikle nogle standard-sætninger, hvor vi f.eks. kort kan oplyse, at vi ved, hvad vi gør og selv tager ansvaret. I stedet for at skrive fire sider med alle mulige forklaringer.

De mange skriveopgaver løber op i mindst en time om dagen for hver af de ansatte – og Bente Wenborg prøver at indgyde dem tillid til at tro på, hvad de gør og tage nogle chancer: Det er i orden at begå en fejl om dagen, og lad os blive klogere af fejlene. Men man kan ikke spare op…

- Hvad vi ville bruge de eventuelle, vundne timer til? De skulle selvfølgelig tilfalde personalet, som sammen med "deres" borgere kunne beslutte, hvad de skal bruges til.

Interviewet fra fronten i kampen mod den omsiggribende kontrol slutter i øvrigt med en lille udgave af slagsen. Bente Wenborg vil egentlig godt lige læse artiklen, før den kan læses på dknyt, så det aftaler vi.