Trepartsminister Jeppe Bruus (S) stiller ved næste folketingsvalg op i Middelfartkredsen, som omfatter Middelfart og Nordfyns kommuner. Han er blevet valgt til at overtage kredsen fra Dan Jørgensen (S), der som bekendt er rykket til Bruxelles som energi- og boligkommissær. Det oplyser han på Facebook.
Jeppe Bruus skriver på Facebook, at kredsen er befolket af mange mennesker, der er dybt engageret i klima og miljøpolitik, og at han ikke kan komme i tanke om et bedre afsæt for hans indsats for at skabe mere natur, plante skov, forbedre vandmiljøet m.v.
Dermed siger Jeppe Bruus samtidig farvel til Gladsaxekredsen, hvor han har været kandidat siden 2008. Gladsaxekredsen er en del af Københavns Omegns Storkreds, hvor også Mattias Tesfaye, Morten Bødskov, Kasper Sand Kjær og Maria Durhuus blev valgt for Socialdemokratiet ved seneste folketingsvalg. Gladsaxekredsen må nu på jagt efter en ny kandidat.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.