Jo mere man bruger værdierne - jo mere vinder man

Tanken om værdiens bestående har samme betydning i religionen som sætningen om energiens bestående i fysikken. Det synspunkt fremsatte filosoffen, dr.phil. Harald Høffding (1843-1931) i sit værk ”Religionsfilosofien”, Gyldendal, 1901.

Flere år inden havde fysikerne imidlertid fundet ud af, at selv om energien er konstant, er energiens former ikke ens; hver gang man omsætter eller bruger energi, bliver den mindre tilgængelig. Jo mere man bruger den, jo mindre værdifuld bliver den.

Ensartet lunken varme
En af termodynamikkens grundlæggere, den tyske fysiker Rudolph Clausius (1822-1888) definerede i 1867 dette som entropi: irreversibilitet i termodynamiske systemer. Tor Nørretranders siger i ”Mærk Verden”, Gyldendal 1991, at det hele vil ende i ensartet, lunken varme, hvor der ikke er mange forskelle til stede. En mangel på forskelle, der ikke skaber ensartethed, men snarere kaos.

Det matematiske grundlag for entropi, termodynamikkens 2. lov er blevet overført til informationsentropi. Det virker, som om vi er udsat for to samtidige bevægelser. På den ene side kaos – ikke kun de fysiske systemer, men også de menneskeskabte organisationer udsættes for kaos, uventede hændelser, stadige forandringer. På den anden side finder vi orden, systematik, planlægning og overblik. Og det er netop gennem planlægning – både strategisk og på mere ydmyge niveauer – vi forsøger at bekæmpe entropi og kaos i organisationerne og deres omgivelser.

Når krukken vokser på drejebænken
Men når vi er vidne til, hvordan for eksempel ny lovgivning medfører ny lovgivning, medfører ny lovgivning - - - i en lind strøm, bliver det stadig mere tydeligt, at orden ikke kan planlægges detaljeret fra toppen og nedefter. Fortalerne for at strategi må opstå efterhånden, at den, som Henry Mintzberg har foreslået, må skabes på samme måde som en keramiker drejer og udvikler sit værk, bliver flere.

Orden udspringer fra få enkle og dybtliggende regler. Selv de mest sofistikerede strategier kan ikke føres ud i livet, hvis de ikke er baseret på et solidt grundlag. Grundlaget skal være tosidigt. Rent materielt skal man kende sine kernekompetencer, holde sig til dem og udvikle sig derfra. Det betyder ikke, at man skal holde sig til sin oprindelige teknologi. Kernekompetencerne kan fx betjene sig af lysrør, transistorer, trykte kredsløb, nanoteknologi i takt med de videnskabelige landvindinger. Og det skal understreges, at kerneværdier ikke altid er teknologisk baserede.

Værdier
Først og fremmest skal man imidlertid basere sig på værdierne: Virksomhedens, de ansattes og interessegruppernes værdier. Selv om de enkelte værdiers betydning kan ændre sig i forhold til hinanden på grund af individuelle erfaringer i et livsløb eller på grund af større forandringer i samfundet, bliver de i modsætning til fysikkens energi mere værd, jo mere åbent og bevidst de bruges – og de sikrer mod en ensartet lunken varme, giver grundlag for enighed om kompetencer – og mulighed for implementering af strategier.

Der har altid været meget fokus på forrentning af økonomiske investeringer. Det er helt legalt. I det lange løb vil alle få bedre forrentning af de rette investeringer i menneskelige værdier.