
Folketingsmedlemmet og tidligere minister Eva Kjer Hansen (V) har meldt sig som kandidat til at følge efter borgmester Jørn Pedersen i Kolding, hvor hun er opstillet og på vej til flytte til. I forvejen har byrådsmedlem Jakob Ville meldt sin kandidatur.
Til JydskeVestkysten siger Jørn Pedersen nu, at han støtter Ville. Af principielle årsager er han "ikke tilhænger af, at man flyver kendisser ind udefra. For hvor motiverende er det lige at være hjælperytter på holdet, hvis man aldrig selv får chancen for at blive kaptajn? Jeg er bange for, at det tager gejsten fra lokale politikere, som har knoklet for deres kommune i årevis".
Tidligere har Jørn Pedersen forsikret, at han er "100 procent borgmester for Kolding frem til nytårsnat 2021". Nu siger han til avisen, at han træder et skridt tilbage før tid og overlader borgmesterkontoret til partiets nye spids - vel at mærke, hvis medlemmerne vælger Ville. Valget sker 8. oktober.
I Holstebro har forløbet op til udpegningen af Venstres spids været en slags udskilningsløb, der nu efterlader byrådsmedlem Kenneth Tønning tilbage, mens tre andre har forladt feltet og iøvrigt alle peget på Tønning til at være den, der skal udfordre borgmester H.C. Østerby (S), der har haft posten siden KV09.
Gruppeformand og borgmesterkandidat ved KV17 Jens Kristian Hedegaard har nu også trukket sig, oplyser Dagbladet Holstebro. Det samme gælder Kurt Josefsen og Leif Brøgger, der begge fik for få stemmer ved KV17 til at havne i byrådet. Dermed får V den fjerde spids i træk.
Borgmester siden 2010 H.C. Østerby (S) sidder solidt på posten, hvilket de personlige stemmetal også vidner om. Han fik ved KV17 6.566 foran Hedegaard med 1.605, Klaus Flæng (S) med 1.179, Torben Gudiksen (R) med 898 og Anders G. Jakobsen (V) med 799.
Samme Gudiksen, der i dag er viceborgmester, har nu meddelt, at han ikke stiller op som radikal spids efter 20 år i lokalpolitik - først i Vinderup, siden Holstebro. I dag er han i gang med sin anden periode som formand for Børne- og Familieudvalget og sidder i en tomandsgruppe sammen med Rasmus Beltofte.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.