
Byrådet i Sønderborg har netop besluttet at godkende aftalen, som nu skal tiltrædes af Sammenlægningsudvalget.
Bitten og Mads Clausens Fond bliver dermed hovedaktionær i havneudviklingsselskabet, hvor den anden aktionær, Sønderborg Kommune, indskyder 9,9 millioner kroner og sælger havnearealerne til selskabet.
Det er planen at det bliver den internationalt anerkendte arkitekt, Frank Gehry, der skal være omdrejningspunkt i udviklingen af havnen.
Visionen er, at Frank Gehrys hotelbyggeri bliver perlen, der med sin arkitektoniske udformning skal være en magnet for havneområdets udvikling og aktiviteter indenfor de rammer arkitekten skitserer i sin masterplan.
- Jeg er overbevist om, at arkitekturen og vores visioner for havnen vil vække opsigt langt omkring, og sætte byen og området ikke bare på danmarks- og europakortet men på verdenskortet, siger Sønderborgs borgmester A.P. Hansen (V).
- I fundatsen for Bitten og Mads Clausens Fond står der, at fonden skal arbejde for at gøre området og Sønderborg til et attraktivt sted at arbejde og slå sig ned, siger Peter M. Clausen, formand for Bitten og Mads Clausens Fond.
- Derfor vil vi gerne støtte og medvirke i projektet.
Sønderjyllands største byggeprojekt, Alsion (Foto), til over en halv milliard kroner, er ved at blive opført på den anden side af havnen i Sønderborg. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.