dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kampagne skal skaffe flere i hvid zone

Ny landsdækkende kampagne skal rekruttere flere unge til de sundhedsfaglige uddannelser som bioanalytiker, sygeplejerske og radiograf
28. APR 2009 7.07
Baggrunden er en markant stigning i manglen på sundhedspersonale. Det er første gang både ministerier, arbejdsgivere, faglige organisationer og uddannelsessteder går sammen i så massiv en indsats.

Der mangler arbejdskraft i sundhedssektoren og den lave søgning til de sundhedsfaglige uddannelser gør behovet mere akut. I 2008 manglede der 1210 studerende indenfor sygeplejerske-, bioanalytiker- og radiografuddannelserne i det danske sundhedsvæsen. Målet er, at vi i 2011 får udfyldt de tomme pladser. Det svarer til, at der i 2011 skal være 44 procent flere ansøgere end i 2008.

Derfor lancerer Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Foreningen af Radiografer i Danmark og Professionshøjskolernes Rektorkollegium nu i fællesskab den landsdækkende kampagne, Hvid Zone, som skal få flere unge til at søge ind på de tre uddannelser.

- Et sundhedsvæsen i topklasse kræver tilstrækkeligt med personale. Problemet er, at vi allerede nu ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle sundhedspersonale. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter gang i en omfattende og flerårig kampagne for at få de unge til at uddanne sig til et job i sundhedsvæsenet, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kampagne-skal-skaffe-flere-i-hvid-zone

GDPR