Ministeren kan ikke anerkende måden at beregne såkaldte basisunderskud, som seks fynske borgmestre baserer deres kritik af udligningsreformen på
18. DEC 2008 9.35
FYN: Velfærdsminister Karen Jespersen (V) har netop svaret borgmestrene fra de seks fynske
kommuner, Svendborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart og Assens Kommuner, der mener, at de blev snydt ved finansieringsreformen.
De henviser til en rapport fra KREVI om kommunernes økonomiske grundvilkår i 2007, hvor de seks fynske kommuner er blandt dem med højest basisunderskud pr. indbygger.
Ministeren peger allerførst på, at samme rapport konkluderer, at i forhold til perioden 2003-05 er de økonomiske grundvilkår blevet væsentligt mere lige efter finansieringsreformen.
Før havde 35 pct. af landets kommuner et opgjort basisunderskud på mere end 3.000 kr. pr. indbygger mod i 2007 kun 7 pct. ifølge KREVI’s undersøgelse.
Finansieringsreformen indebar en række væsentlige ændringer i tilskuds- og udligningssystemet – bl.a. er det generelle udligningsniveau øget, og bloktilskuddet
fordeles efter indbyggertal mod før beskatningsgrundlag.
Karen Jespersen peger i sit svar på, at ændringerne betyder, at det generelle system i langt højere grad end før fanger de forskellige kommunale vilkår op, hvor der i det tidligere system var behov for en lang række særlige ordninger.
Selv indflydelse
Hun mener faktisk, at i beregningerne op til lovpakken om finansieringsreformen tydede det på, at de samlede ændringer i kommunernes finansiering isoleret set ville få en positiv virkning for Svendborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Assens Kommune.
- Jeg har flere forbehold over for de metoder, som KREVI anvender til at opgøre disse såkaldte basisunderskud, skriver ministeren bl.a.
- Bl.a. kan jeg fremhæve, at opgørelsen af forskellen mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftspres er baseret på regnskabstal, mens der i tilskuds- og udligningssystemet anvendes et opgjort
socioøkonomisk indeks.
De realiserede udgifter kan med ministerens ord være påvirkede af lokale prioriteringer, effektivitet osv.
kommuner, Svendborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart og Assens Kommuner, der mener, at de blev snydt ved finansieringsreformen.
De henviser til en rapport fra KREVI om kommunernes økonomiske grundvilkår i 2007, hvor de seks fynske kommuner er blandt dem med højest basisunderskud pr. indbygger.
Ministeren peger allerførst på, at samme rapport konkluderer, at i forhold til perioden 2003-05 er de økonomiske grundvilkår blevet væsentligt mere lige efter finansieringsreformen.
Før havde 35 pct. af landets kommuner et opgjort basisunderskud på mere end 3.000 kr. pr. indbygger mod i 2007 kun 7 pct. ifølge KREVI’s undersøgelse.
Finansieringsreformen indebar en række væsentlige ændringer i tilskuds- og udligningssystemet – bl.a. er det generelle udligningsniveau øget, og bloktilskuddet
fordeles efter indbyggertal mod før beskatningsgrundlag.
Karen Jespersen peger i sit svar på, at ændringerne betyder, at det generelle system i langt højere grad end før fanger de forskellige kommunale vilkår op, hvor der i det tidligere system var behov for en lang række særlige ordninger.
Selv indflydelse
Hun mener faktisk, at i beregningerne op til lovpakken om finansieringsreformen tydede det på, at de samlede ændringer i kommunernes finansiering isoleret set ville få en positiv virkning for Svendborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Assens Kommune.
- Jeg har flere forbehold over for de metoder, som KREVI anvender til at opgøre disse såkaldte basisunderskud, skriver ministeren bl.a.
- Bl.a. kan jeg fremhæve, at opgørelsen af forskellen mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftspres er baseret på regnskabstal, mens der i tilskuds- og udligningssystemet anvendes et opgjort
socioøkonomisk indeks.
De realiserede udgifter kan med ministerens ord være påvirkede af lokale prioriteringer, effektivitet osv.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
