Når de offentlige arbejdsgivere ikke fastholder ældre medarbejdere i en seniorordning, betaler staten en kæmpeudgift
15. FEB 2006 6.33
Det koster på statens budgetter, hver gang offentlige arbejdsgivere undlader at give deres ældre medarbejdere en seniorordning, der kan motivere dem til at skubbe efterlønnen, skriver FTF?s blad Resonans. Således kunne man spare ca. 190 mio. kroner om året på de samlede offentlige finanser, hvis alene sygeplejersker, lærere og pædagoger skubbede efterlønnen et år. Det gælder, hvis medarbejderne - i stedet for at gå på efterløn - var blevet i jobbet et år længere i en arbejdsgiverbetalt seniorordning med 20 procent nedsat arbejdstid.
Det viser nye beregninger fra FTF, der sammenligner de samlede offentlige udgifter til henholdsvis seniorordninger og efterløn.
Enormt besparelsespotentiale
Besparelsen er ca. 68.000 kroner, hver gang en pædagog udskyder efterlønnen ét år. For en sygeplejerske drejer det sig om ca. 61.000 kroner og for en lærer ca. 33.000 kr.
Lærere, sygeplejersker og pædagoger udgør blot 13 procent af efterlønnerne i stat, amter og kommuner ? og seks procent af samtlige efterlønnere. Besparelsespotentialet er derfor enormt.
/mel
Det viser nye beregninger fra FTF, der sammenligner de samlede offentlige udgifter til henholdsvis seniorordninger og efterløn.
Enormt besparelsespotentiale
Besparelsen er ca. 68.000 kroner, hver gang en pædagog udskyder efterlønnen ét år. For en sygeplejerske drejer det sig om ca. 61.000 kroner og for en lærer ca. 33.000 kr.
Lærere, sygeplejersker og pædagoger udgør blot 13 procent af efterlønnerne i stat, amter og kommuner ? og seks procent af samtlige efterlønnere. Besparelsespotentialet er derfor enormt.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
