dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kattegatbro kan overhale Femernbro

Formanden for de danske regioner, Bent Hansen (S) fra Region Midtjylland, tror på en aftale om at bygge broen inden to år
12. JUN 2007 6.20
DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen, ser store perspektiver i supertog mellem Århus og København.

- Hvis der ikke skal ske et trafikalt sammenbrud, skal der gøres noget ved kapaciteten mellem Jylland og Sjælland. Her er man nødt til at undersøge en fast forbindelse over Kattegat, da det er den mest perspektivrige løsning i forhold til togdriften. En Kattegat-bro vil gøre det muligt at etablere et hurtigt TGV-tog mellem Århus og København med en rejsetid på under en time, fastslår Søren Eriksen over for Jyllands-Posten.

- Sådan et tog vil ikke bare hjælpe Århus, men hele Østjylland, Nordjylland og Trekantområdet. Derfor tror jeg, at der ikke går mange år, før man har besluttet en eller anden ny fast forbindelse mellem Danmarks to metropoler.

Bent Hansen er ikke i tvivl om, at broen kommer.

»Den er helt afgørende, hvis man vil binde Danmark sammen. Jeg tror, at beslutningen er truffet inden to år, og at broen står færdig om 15-18 år.«

Hernings borgmester, Lars Krarup (V), kæder Kattegat-broen direkte sammen med diskussionen om Femern-broen.

- At snakke Femern, før man har løst trafikproblemerne i Danmark, er helt uacceptabelt. Der er langt mere perspektiv i en Kattegat-forbindelse, der vil binde Jylland sammen med Sjælland, lyder det fra Lars Krarup, der sammen med sine jyske borgmesterkolleger er klar til at lægge massivt pres på folketing og regering, især hvis Femern-broen bliver en realitet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kattegatbro-kan-overhale-femernbro

GDPR