
- Det er med en vis undren, at vi nu hører, at transportministeren vil betale broderparten af udgifterne til en Femer-forbindelse. Men det må jo samtidig betyde, at der er penge nok til at gå i gang med en realistisk undersøgelse af en forbindelse over Kattegat, og at vi får forpligtet regeringen til at iværksætte en sådan undersøgelse hurtigst muligt, siger Bent Hansen.
Han understreger, at der ifølge mange af de jyske kommunal- og regionalpolitikere er et langt større behov for en forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, end der er mellem Sjælland og Tyskland.
- De fleste trafikprognoser fortæller jo, at det kun er et fåtal af danskere, der vil benytte en Femer-forbindelse, mens der er et langt større behov for en ny trafikløsning over Kattegat. Det vil samtidig binde Danmark langt tættere sammen, så jeg føler, at vi i Vestdanmark står med rigtig gode argumenter for kravet om en Kattegatbro, understreger Bent Hansen.
Fordel for svenskerne
Han får opbakning fra sin kollega i Region Nordjylland, Orla Hav (S).
- Hvis Folketinget er indstillet på at give svenskerne så gode vilkår, så går jeg ud fra, at de også vil gøre det lige så godt for jyderne og fynboerne. For vi taler da samme sprog. Jeg har desuden svært ved at se, hvordan man på Christiansborg vil kunne forsvare at rive Danmark midt over, siger Orla Hav og tilføjer:
- Der er nogle kloge trafikforskere, der har undersøgt, hvad Femer-forbindelsen kan bidrage med, og det undrer mig såre, at danske politikere er interesseret i at finansiere en bro, som svenskerne har 75 pct. af gevinsten ved, mens tyskerne har de sidste 25 pct. Jeg synes, at det fortaber sig i tågerne, hvorfor Danmark skal bruge et to-cifret milliardbeløb på det projekt, siger Orla Hav.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.