Det foreslår KL i en ny plan for klimainvesteringer i kommunerne, der offentliggøres i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. Her er der fredag politisk debat om klimaet og kommunerne mellem KL’s formand Erik Fabrin og klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Fokus på anlægsinvesteringer
KL’s plan sætter fokus på de store anlægsinvesteringer, kommunerne skal afholde på klimaområdet i de kommende år.
- Kommunerne har to store klimaudfordringer. Vi skal nedbringe vores eget energiforbrug, fx i vores daginstitutioner og skoler, og på den måde yde et bidrag til at modvirke klimaforandringerne. Her er pengene godt givet ud. Vi kan reducere CO2-udledningen fra kommunale bygninger med 20 pct. ved at investere blot fire milliarder kroner, fortæller formand for KL, Erik Fabrin (V).
- Den anden udfordring er, at vi skal tilpasse vores veje, broer og kloakker til de klimaforandringer, som under alle omstændigheder vil komme. Det handler blandt andet om, at vores byer skal være rustet til, at der kommer mere regn, og at kloakkerne skal kunne klare større vandmængder, siger Erik Fabrin.
Klimaudfordringer skal 'konkurrere' med skoler
Det grundlæggende problem er, at de anlægsrammer, som KL hvert år aftaler med regeringen, ikke kan rumme de betydelige klimainvesteringer, kommunerne står over for i de kommende år.
- Det betyder i praksis, at de nødvendige og langsigtede klimainvesteringer skal 'konkurrere' med behovet for at bygge en ny børnehave eller folkeskole. Og det er uholdbart, siger Erik Fabrin.
- Derfor foreslår vi, at anlægsrammen udvides med 4 mia. kroner over de næste fem år til energibesparende tiltag i kommunale bygninger. Vi foreslår også, at staten i samme periode afsætter en milliard kroner til klimatilpasning, siger Erik Fabrin.
I maj præsenterer KL en samlet plan for de kommunale anlægsinvesteringer for de næste 10 år. Det er aftalt, at planen skal indgå i forhandlingerne mellem KL og regeringen om næste års kommunale økonomi. Planen vil indeholde en nærmere analyse af behovet for investeringer på en lang række kommunale områder – herunder også klimaområdet.
Se debatten mellem Erik Fabrin og Connie Hedegaard live via net-tv fredag kl. 11.15.12.00 på www.kl.dk/kt2009
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.